http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Slagsmålet om tobaksafgifter

Arkiv 2018



I den aktuelle valgkamp til Folketinget, er der gået overbud i løfterne om 'kampen imod rygning'. Nogle partier har meldt ud at der ikke skal være afgiftsstigninger. Andre mener så måske nogle afgiftsstigninger. Endelig er der nogen der er gået helt amok i afgiftshysteri.




Det er jo meget praktisk for valghysteriet at en organiseret hadekampagne har kørt i over 40 år. Rygere er et yndet hadeobjekt. Sundhedsbrigaden har gjort sit arbejde.

Afgiftshysteriet blandt de politiske partier er aktuelt som følger:

Modstandere af afgiftsforhøjelser (40 kr. for 20 cigaretter)

Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Tilhængere af afgiftsjusteringer (måske 40-60 kr. for 20 cigaretter)

Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.

Tilhængere af brandbeskatning (60 – 90 kr. for 20 cigaretter)

Konservative, Radikale, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Ekstra Bladet: Få overblik over foreslåede cigaretpriser

Så ved du hvad du har at holde dig til, hvis du har tænkt dig at stemme til Folketingsvalget.

Mette Frederiksens forslag

Mette Frederiksen er kommet på at differentiere afgifterne efter rygernes alder.

Berlingske: Eksperter om Frederiksens dyrere cigaretter til unge

Del og hersk

Mette Frederiksens forslag om højere afgifter på cigaretter til unge, er et klassisk eksempel på del og hersk. Hendes forslag går ud på at sætte unge og gamle rygere op mod hinanden. Man tør næsten forudsige at hvis hendes forslag bliver vedtaget, vil der først komme højere afgifter på cigaretter til unge. Efter et par år, vil de gamle rygere få den samme behandling – højere cigaretafgifter.

Den 'uhyggelige' statistik

De professionelle grædekoner i Kræftens Bekæmpelse har trukket en statistik ud af Eurostat. Det er en europæisk statistik over hvilken andel af kræft dødsfald der skyldes lungekræft. Ifølge denne statistik ligger Danmark angiveligt i nærheden af toppen. Det skal så lige bruges som et forsøg på at gøre rygning til et valgkamp emne.

BT: Danmark i toppen af uhyggelig kræftstatistik

Man bemærker at Danmark ligger i top afsnittet med 24 %. Portugal ligger i bund med 15 %. Gad vide om ikke rygerandelen er nogenlunde den samme i Danmark og Portugal. Hvordan kan det være at tallet er lavere i Portugal end i Danmark? Måske er det simpelthen fordi vi er bedre til at behandle kræft i Danmark end i Portugal. Så vil flere jo dø af lungekræft i Danmark, fordi de ikke er døde af andre grunde. Vi skal jo dø alle sammen.

Bemærk at lungekræft er en af de kræftformer der er svære at behandle, og derfor har en høj dødelighed. Det gælder også tarm- og mavekræft.

Nå, men Kræftens Bekæmpelse anstrenger sig alligevel til at skamride deres nuværende kæpheste, som synes at være – 1) gemme cigaretpakker, 2) lave dem lortefarvede og 3) hæve afgifterne.

Det skal så åbenbart forbedre behandlingen af lungekræft – eller måske forringe behandlingen af de andre kræftformer....?

Rygning er blevet halveret siden midten af 1970'erne. Det har overhovedet ikke halveret antallet af lungekræft dødsfald. Antallet af lungekræft dødsfald har i praksis været konstant i siden 1970'erne. Men måske cigaretpakkernes farver kan forandre det...?

Tobak-jatak.dk D. 2 -6 2019







Back to content | Back to main menu