http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det er ganske vist - og meget trist !

Oda har ordet > Odas lyrik blog 1 > Odas lyrik blog 2

Det er ganske vist - og meget trist !



At der er meget menneskeheden hverken kan eller vil huske,
Fordi nogle af dem har så travlt med både at prale - og sjuske.

De der går til yderligheder og sjusker mest - betragter vi som psykopater,
Der jonglerer med egne rettigheder og en behændighed som akrobater.

De vrider og snor sig udenom ethvert ansvar - med både løgn og latin,
Imens de drukner uopmærksomme borgere i meningsløs snak og gør dem til grin.

Det vi vil berette om her, er vildfarelser som blev iværksat helt tilbage i urtiden,
er der blevet både lagt meget til og trukket fra - lige siden.

Det betyder at naturlige regler fra bunden af menneskers historie gik tabt,
blev erstattet af det de der påstår at være bedrevidende, senere fik skabt,

Tåbeligheder som satte sig fast i halsen og var meget svære at synke.
Fordi det var under lavmål, og nu nytter det ikke at klynke -

Over - at noget naturligt blev kasseret - helt tilbage i menneskehedens start
Da de som ville styre og bestemme førte sig frem i hæsblæsende fart,

Med at påstå de selv, var de mest intelligente og betydningsfulde
Og derfor i stand til at afgøre hvad alle de andre havde pligt til - og skulle.

I alle levende væsner findes en grundliggende trang til at bevare livet
Og tilpasse sig de vilkår som i deres omgivelser bliver dem givet.

De var tvunget til finde på noget som kunne redde dem ud af den dumhed de havde begået
Selvom det var meget lidt af det hele de havde forstået.

De glemte at alle frivilligt havde plukket det meste af skindpelsen af i en kollektiv rus,
Dengang de tolkede det en enkelt havde gjort - som et attraktivt nyheds-sus.

Det var sjældent at der i de tropiske trækroner skete noget de ikke kendte til,
Og var for primitive til at fatte det deres aben efter hinanden fik sat på spil.

Det kom bag på dem der tilhørte den halvskaldede horde,
Da chimpanserne med pels krævede, at de pelsløse holdt sig langt borte,

Fra de steder hvor de hidtil havde levet og uden besvær åd sig mætte,
De pelsklædte beslaglagde de træer de halvnøgne forsøgte at besætte.


Det afstedkom stridigheder, forfølgelse og kyniske sammenstød,
Og når de halvnøgnes pels for altid var mistet, hjalp det ikke - at de fortrød.

Det var de kvaler som havde fået dem til at gemme sig i en hule,
En jammerlig løsning som fik dem til at modarbejde hinanden og mule.

Her i hulen manglede de føde og væde var de også kommet til at savne,
Derfor brokkede de sig over, det var et usselt sted at havne.

Alle var onde i sulet over at være tvunget til at opholde sig lukket inde,
Derfor pressede de et par store hanner til at luske sig ud for at finde,

Både noget spiseligt og vand til at slukke den påtrængende tørst,
De udsendte var selv så tørre i halsen, at de satsede på vandet først.

Hvordan den udflugt forløb har vi allerede fortalt
senere kom det til at udvikle sig helt fatalt,

Fordi det blev starten på de skaldede chimpansers magtbegær
Som afstedkom en lang række forbrydelser og stort besvær.

Det kom i gang da vandbærerne var tilbage med vandet i hulen,
Og blev mødt af dem som var blevet i den - med surhed og skulen.

De tilbageblevne syntes de havde ventet på vandet alt for længe
Og var godt trætte af at sidde bag en klippeblok - helt uvirksomt og hænge.

Der var et par frugtsommelige hunner imellem dem som var blevet tilbage,
deres tilstand havde besværet dem, så de gjorde meget ud af at klage.

Deres utilfredshed afstedkom en hel masse mundhuggeri
Som hele flokken deltog i med gryntende hvin - og stor energi.

Og noget meget ulykkeligt ved huleboernes hidsige "
diskussioner" -
Var - at splittelsen i flokken gav skævheder i fremtidens dispositioner.

Det var en belastning at leve lukket inde, og være frataget enhver mulighed
For selv at skaffe sig føden og være overladt til et par hanners velvilje og duelighed,

Godt nok havde hanner altid været de store og stærke,
Og det var i hule-tiden noget hunnerne for alvor kom til at mærke.

Fordi det gav visse kyniske hanner en lang række fordele og beføjelser,
Så de kunne stille betingelser og kræve ret til at dyrke deres primitive fornøjelser.

Og der var desværre flere hanner som var i besiddelse af ret stor kynisme,
Fordi de lagde for stor vægt på en nøjeregnende og fanatisk idealisme,

Deres størrelse og kræfter havde gjorde dem både arrogante og stolte,
Og fuldkommen blinde for den skade deres holdninger forvoldte.

Det var altså helt tilbage i hule-tiden at hannernes styrke
Gjorde hunnerne afhængige så de blev nødt til at dyrke,

Mange forskellige velegnede, men nødvendige metoder,
Som lokkede hannerne til at forsvare dem imod farer - og skaffe foder.


Og fordi der var noget en hun uden de fornødne kræfter - ikke kan
Fik hunnerne ideen til at skaffe sig bistand fra deres -
egen - han.

Det blev vigtigt for dem at satse på hannernes parrings begær,
opgave der gav dem mere end nok at gøre - og stort besvær,

De fik travlt med hitte rede i hvad der tiltrak hannernes smag,
Så de kunne indsmigre sig med gøre sig lækre, og være til behag.

Det gav splittelse imellem hunnerne - med den strategi
Og afstedkom desuden en hel masse gensidig jalousi.

Og der sad de så og lurede på hinanden imens de drømte
Om at overgå hinanden og blive bedømte -

Som værdifulde - af hanner som ikke var særlig lydhøre,
Men så hunnerne som både anmassende og skøre.

Alligevel lykkedes det for nogle at lokke en han til at indrette sig på
At samarbejde om noget det kneb for ham at følge og kunne forstå.

det foregik fortaber sig i tidens tågede minder,
Som trods tidens tand, er noget der aldrig helt forsvinder.

Der vil til enhver tid være småbitte spirende stumper tilbage,
Af de frø som rodfæstede sig i menneskehedens tidligste dage.






Back to content | Back to main menu