http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Jeg er tobaksryger

Arkiv 2013 > Arkiv 2012 > Arkiv 2011


Og jeg ved, at der er del som ser på denne nydelse med afsky, imens de påstår den er skadelig for mit helbred. Der har altid været folk som ikke undte andre glæder de ikke selv har. Men det kniber for mig at forstå hvad det egentlig rager dem. Jeg beder dem ikke om at deltage, når de ikke bryder sig om lugten og røgen kan de selv lade være med at ryge og holde sig fra de steder hvor andre som sætter pris på tobaksrygning kommer.
Det kan næppe være et stort afsavn, at holde sig fra noget man ikke kan lide.

I mere end 60 år har jeg nydt at slappe af med en cigaret, den smagte godt og det giver mig ro i sindet når den fine lyseblå røg bølger omkring mig. Ligesom adskillige andre der har glæde ved denne stilfærdige fornøjelse mærker jeg at mine tanker får næring, de bliver rolige og udvikler sig, knudrede sætninger retter sig ud, nye ideer opstår og vanskelige opgaver bliver løst.
Der er nemlig en beroligende effekt forbundet med at sidde stille og nyde de blide, flygtige former som røgen viser mig. Hvor meget tobakken stimulerede aner jeg ikke, men jeg ved at jeg får det bedre med mig selv og mine omgivelser imens jeg stilfærdigt nyder mine cigaretter.
I min omgangskreds er tobaksrygning naturligt, mine venner ryger, ligesom mine forældre røg - som deres forældre - og deres forældre - og deres forældre - i mange generationer havde gjort. Og sært nok stammer jeg fra en slægt hvor flertallet fik et langt liv, adskillige rundede endda de hundrede år. Jeg tror nu ikke det var tobakken som holdt liv i dem, og det var ikke noget vi spildte tiden med at tage os af. Når tilværelsen blev for anstrengende tog vi en smøg, holdt en ryge-pause imens vi tænkte over tingene og trak derefter på skulderen over det vrøvl som gjorde de der ikke røg så arrige og fordømmende.
For os er tobakken en naturlig del af vores liv, men en kysk skolemesterholdning til nydelsesmidler og dogmer om -
et sundt liv uden tobak - sneg sig langsomt ind på os, og selvom vi ikke havde gjort andet end det vi havde gjort i det meste af vores liv kom der en lov som gjorde os til kriminelle.
Og fri mig nu for floskler om at det -
endnu - ikke er forbudt at ryge, når man holder sig indenfor sit private område og derfor ikke kan betragtes som en kriminel handling, og læg så alle de forbud og restriktioner der griber mere og mere om sig til, så er det nemlig kun en meget lille bid der mangler i at tobaksrygere er modne til tugt, rasp og forbedringshuse. Og arrigskaben fra de tobaksforskrækkede trives i bedste velgående, nu hvor de mener at have legal ret til at angribe og udelukke tobaksrygere, selv de steder hvor vi tidligere holdt til uden at tvinge andre til at komme der. Meget tyder på at tobaksrygning anses som roden til alt ondt, og der sættes hårdt ind på at skærpe den i forvejen omfattende lov.
Jeg ved, at der havde været modstand imod tobaksrygning lige fra den skik blev bragt til Europa, for cirka 500 år siden. Først blev denne skik betragtet med undren, der var noget sært ved at patte på sammenrullede blade, sætte ild i dem og sluge røgen som - så vidt man ved - stammede fra indianerne, der anså tobakken
som en gave fra guderne. De havde i årtusinder anvendt tobakken med respekt, der findes næppe mange som ikke har hørt om fredspiben der gik på omgang når noget skulle drøftes i en indianerstamme. De kendte intet til de sygdomme som tobakken senere har fået skyld for at være årsag til, de fandtes ganske enkelt ikke hos indianerne, men mange af dem bukkede under for de sygdomme som de Europærer der beslaglagde deres områder bragte med sig.

Der kom meget nyt til Europa for 500 år siden.

Tobak er kun en lille del af det, men den bragte meget med sig.

Tager vi et hurtigt blik hen over historien er det tydeligt, at der opstod en masse nye ideer og mange nye holdninger til utallige ting. Folk - i høj grad de tobaksrygende - begyndte at stille spørgsmålstegn ved forskelligt, som man hidtil havde taget for gode varer, og meget blev betragtet fra nye synsvinkler.

Man fandt ud af at vores klode var rund - noget som indianerne nok havde vidst hele tiden!

Videnskab og kunst fik en ny og ophøjet status. Og der opstod nye holdninger til samfundsforhold. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men tog sin tid og det der fulgte i kølvandet på disse nye ideer og tanker var både godt og skidt. Folk er forskellige og det de får ud af at fordybe sig i både det ene og det andet styres af det der hele tiden har rumlet i deres tankeverden.
Man bliver hverken bedre eller værre af at tænke i fred og ro over tingene imens man ryger tobak, men man opdager måske et og andet man ellers ikke havde givet sig tid til at overveje.
Det er da også en
kendsgerning at mange som har beriget os med stor kunst og værdifulde opdagelser har været stor-rygere. Albert Einstein, Bertrandt Russel, Vincent van Gogh - ja, selv Wolfgang Amadeus Mozart satte stor pris på tobaksrygning. For blot at nævne nogle få - spredt over forskellige områder. Om de direkte har hentet inspirationen i tobakken vil hverken kunne be - eller afkræftes, men vi ved at de røg tobak, og at det de efterlod taler for sig selv.
To af de nævnte levede længe og to gjorde det ikke, og det får mig til at sætte spørgsmålstegn ved den påstand man høre så ofte i dag om, at tobakken skulle have indflydelse på den enkeltes levetid. I det hele taget tvivler jeg på de påstande vi bliver fodret med om den skadelighed der er ved tobaksrygning, det kan udmærket hænge sammen med, at jeg stadig sætter mig stilfærdigt med en cigaret og tænker over det der sker udenfor min egen gadedør, uden jeg har fået de sygdomme de
tobaksforskrækkede påstår rygning er skyld i.
Derfor stiller mig meget skeptisk overfor det sundhedscirkus som har hærget i hele verden siden nazisternes rædsler blev nedkæmpet og andre overtog magten.
Vi slap af med nazisterne - mørkelægning, vareknaphed og rationeringsmærker - i stedet fik vi et kaotisk samfund hvor sygdoms-organisationer som kiggede nazisterne i kortene har overtaget deres propaganda og undertrykkelsesmetoder. De optræder på slap line med gyldne løfter om et langt liv i en superstat som skal dække hele verden og til forveksling ligner den Georg Orwell advarer om i romanen 1984.
Jeg tvivler på romanen blev skrevet som en brugsanvisning på hvordan man kan undertrykke og ensrette folk, men meget tyder på det er sådan den bliver brugt af de der står i spidsen for sygdoms-organisationerne, og der er ingen grænser for hvor hæslige kneb de benytter sig af. Ulækre skræmmekampagner, manipulation med statistiske analyser, fortielser af kendsgerninger og ophidsende ammestuehistorier følges op med tilbud om behandling. Der fremstilles tonsvis af vejledende foldere med "gode" råd og udklækkes flokke af afvænningskyndige eksperter fra æg lagt af sygdomsbevidste kræmmere, som ser mulighed for at tjene formuer på at stoppe din trang til det der kan medvirke til at få dig til at tænke dig om og stritte imod.

Du skal nemlig ikke tænke - men lystre!

Det er ikke tilfældigt at det er tobakken der blev valgt i denne form for krigsførelse - som jeg anser det sundhedscirkus for at være - meningen med disse angreb på en stilfærdig og privat fornøjelse er at skabe splid imellem folk, ophidse til angst og indbyrdes stridigheder. Og det er helt bevidst.

Det er den måde magtbegærlige og hensynsløse personer med storhedsvanvid altid har brugt!





Back to content | Back to main menu