http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det er ganske vist - og meget trist !

Oda har ordet > Odas lyrik blog 1 > Odas lyrik blog 2





At det er en dårlig ide at ville blæse, når man har mel i munden,
Og det er meget sandsynligt at lige netop dét er grunden -

Til - at der hænger så mange mørke og truende skyer
Over de kolossale, og alt for monolitiske menneskeskabte byer.

Byggematadorerne havde for mange idealistiske kager de absolut ville mele,
Og det betød de havde for travlt til at tænke på at ville uddele -

Påtrængende byggeprojekter til nogle som havde andre og måske bedre ideer,
End det er blevet til over alt i de storbyer som man i nutiden konstruerer.

Det er slut med poetiske gesimser og udhæng - i personlige former,
Nu er byggestilen domineret af afrettede arkitekters stive og kantede normer.

Det var kort efter - den anden verdenskrig - den stilart blev populær,
Og derefter blev den fastholdt som principiel og stationær;

Som følgevirkning af den samfundsmodel der blev kaldt for - en velfærdsstat,
Men Aserne og vi så ideen som et forfalsket og hensynsløst postulat.

For selvom der blev talt smukt om forbedring af borgernes livskvaliteter,
Druknede det meste i bureaukratiske regler og kalamiteter.

Der blev overladt alt for meget til politiske kræmmere og økonomer,
Som regnede hensyn ud i tal - fordi de manglede visdommens hormoner.

Når alt bliver forudberegnet og af den grund også vejet og målt,
Bliver de borgere som falder udenfor de angivne tabeller dårlig nok tålt.

De gamle byers smukke, velholdte bygninger og butikker blev moderniseret,
Nu var det kantede huse, kædebutikker og butikscentre som blev optimeret.

Byggestilen i dag er gentagelser af det samme ensartede tema,
Hvor det hele er rettet ind efter det samme tillærte skema.

Og når alt er designet af selvbevidste og velafrettede professionalister,
Vil resultaterne altid ende som noget der er hentet i et fastlåst register;

Hvor byggeelementer bliver fremstillet på samlebånd i lige rækker,
Uden der gives plads til forfriskende og livgivende sprækker.

Det er en nådesløs metode som på den vis blev konstrueret,
Imens mange håndværk blev gjort unødvendige og nogle helt destrueret.

Den kurs der blev lagt var hverken velovervejet eller særlig god,
Alt for meget blev ignoreret fordi de førende idealister ikke forstod;

At livskvaliteter er andet og mere end forretninger med en stor profit,
Og at det har en bedre effekt at bygge noget som både er originalt og solidt.

Men det var ikke udelukkende byggestilen politikere og økonomer satte sig på,
Deres opgaver udstrakte sig til at regulere på alt - hvad der kunne krybe og gå.

Og selvom flertallet hen ad vejen havde lært at skrive, regne - og læse,
Kneb det at gennemskue hvilken vej de mange bestemmelser ville blæse.

Med skræmme kampagner i et sprog - der lød som det kom fra deres syge moster,
Publicerede de regerende nidkært at borgernes velfærd er noget - der koster -

Store beløb som statskassen ikke havde, og det betød at borgerne selv måtte betale,
Så størstedelen af folks løn endte som hævekort til de regerendes finansielle kabale.

Det der blev sat igennem var ikke helt tosset, hvorfra skulle pengene ellers komme
Men man ignorerede at store beløb ville havne i de grådigste bossers lomme
-
Desuden var ledernes holdning skruppelløs til de der havde regnskabskyndighed,
Og som de ubetinget havde givet rettigheder og gjort til en ukrænkelig myndighed.

Det var en samfundsstruktur der gjorde svært for de mange,
Som havde problemer med at fatte de brøkdele de skulle dele - eller gange.

Ikke alle har sans for matematikkens utallige metoder og faldgrupper,
Og forvirres nemt når de som vil regere de utrænede tilmed snyder - og fupper.

At være idealistisk giver ikke automatisk et hensynsfuldt og ærligt sind
Adskillige idealer er ikke andet end selvoptaget tankespind.

Enhver vil altid være mest tro imod at få sine egne gevinster og fordele,
Og nogle er så griske at de sætter alt ind på at få -
det hele.






Back to content | Back to main menu