http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 43 : Og Oda huskede en snak hun havde haft med Thor.

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52

Og Oda huskede en snak hun havde haft med Thor.


Han havde talt med piben i munden, havde en dyb stemme, det lød som om han hentede lyden langt nede i sit mellemgulv, og gestikulerede med hammeren - Mjølner, i den ene hånd og en dåse tobak i den anden for at understrege sine meninger, imens hans kobberfarvede hår skinnede som var det af bankpudset kobber. Overfor Oda var han ligeså imødekommende og fortrolig som de andre Aser, og Abelonernes forhold til tobaksrygning, gav han ikke meget for. Det kom der følgende snak med hende ud af.

Thor: Det kræver stor tålmodighed at ville ryge sig ihjel. Jeg vil ikke anbefale tobaksrygning som middel, hvis man vil begå selvmord. Der findes adskillige Abeloner som har røget tobak i 80 år uden de er døde af det - men af noget helt andet. Alderdoms svækkelse er nok deres mest almindelige dødsårsag. Meget værre står det til, hvis en Abelone vil forsøge at slippe ud af et liv der er blevet uudholdeligt, ved at benytte det der kaldes passiv rygning - det er komplet virkningsløst!
Oda: Der er nok heller ingen som har tænkt sig at bruge tobak til det.
Thor: Selvmord er ellers hvad sundhedsorganisationerne vil bilde Abelonerne ind sker når de ryger tobak. De har brugt den påstand officielt fra de overtog magten efter anden verdenskrig. Og Abelonerne fatter ikke, at disse sammenslutninger har gjort det de kalder sundhed til en verdensomspændende religion, ligesom de der engang forkyndte gudedyrkelse med forskellige frelsersymboler. De bruger samme metoder, satser højt med døden som indsats.
Oda: Balder har fortalt at det var dig der fik tobakken på en tur med en der hed Leif.
Thor: Åh ja - Leif den lykkelige - det blev han kaldt, og mange forskellige skjalde digtede skrøner om ham. Senere blev de så printet ned af klerke, der trak noget fra og lagde noget andet til. Sådan gjorde de for at få det til at rime med det de selv påstod. Abeloner tager ikke den slags fortielser og tilføjelser så nøje, den slags vaner har de stadig.
Oda: Det forklarede Balder meget klart, og det vil så sige at jeres ikke kom med i skrønerne.

Thor smilede, tog piben ud af munden, pegede på hende med den og sagde:

Næh, på det tidspunkt var vi Aser blevet en statshemmelighed. Magteliten vidste godt vi eksisterede også at de ikke kunne udrydde os. Men når vi ikke blev omtalt som vi er og hvad vi egentlig betyder i deres dokumenter troede de det var deres påstande der gjaldt.
Oda: Jeg har svært ved få deres dokumenter til at passe, Abelonerne lader sig blænde af påstande. Men måske kan I og ravnene hjælpe mig så jeg kan få min fabel til at rime.
Thor: Det er ikke umuligt, og se det som en fordel, at du er velset både hos os og dem. Din fabel kan måske bringe balance i rodebutikken. Odin var heldig da han valgte din mor dengang. Vi andre har også forsøgt os som donorer, men ikke med det samme held.
Oda: Jeg er ikke velset hos Abelonerne, de tager sig aldrig af det jeg viser dem. Tag bare det du nævnte om deres forhold til tobak. Jeg har skrevet meget om at de tager fejl, men der er for mange som kun læser en bid af det, og gør sig kloge på det. De fordrejer det og tror altid på magtelitens snak. De er blevet fodret med fordomme og forbud. Glem ikke deres abe-sind, det virker som det altid har gjort. Og de vil ikke tro på det jeg fortæller og viser dem.
Thor: Du skal ikke give op. Vi hjælper så godt vi kan. Aldrig og altid er ord af tvivlsom betydning. Tiderne skifter og tiden er stærkere end Abelonerne. Os er det ikke lykkedes for dem at glemme.


Så svingede han sin hammer og var væk!






Back to content | Back to main menu