http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


kapitel 20 : Om romerne og - Latin!

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32

Om romerne og - Latin!



Romerne holdt til på en halvø som var nabo til det område hvor grækerne holdt til og nabostridigheder var almindeligt Grækerne skulle i deres opfattelse ikke bilde sig ind at de var noget særligt. Alligevel lænede de sig op af de græske ideer, deres guder er næsten identiske, men de indskrænkede antallet og ændrede deres navne fordi der blev talt latin i rom. I nutiden regnes latin for et uddødt sprog, men det benyttes alligevel blandet med græsk, når nogle vil gøre sig klogere end andre.


Jupiter/Zeus. Gud for himmelen, gudernes overhoved. Kendes på sin tordenkile.
Juno/Hera. Gud for ægteskab og selv gift med Jupiter/Zeus.
Diana/Artemis. Gud for blandt andet jagt og vilde dyr. Kendes på sin bue, pil og jagtkniv.
Apollo/Apollon. Gud for musik og kunst, spådomskunst og helbredelse. Som regel afbilledet med en lyre (strengeinstrument) og sit kvæg.
Bacchus/Dionysos. Gud for vin, rus og ekstase. Omgivet af vinranker.
Venus/Afrodite. Gud for kærlighed og skønhed. Er kendt for sin skønhed og mor til Amor/Eros.
Minerva/Athene. Gud for viden, håndværk og krig. Den krigeriske dame er klædt med rustning og hjelm og følges ofte af en ugle
Mercur/Hermes. Gud for rejsende og hyrder, for gevinst og derfor også gud for både handlende og tyve! Er afbilledet med vinger på hat og fødder og med hyrdestav i hånden.
Neptun/Poseidon. Gud for hav, floder og kilder. Havguden kendes på sin trefork og sine heste.
Mars/Ares. Gud for slagsmål og kamp. Er kampklædt og bærer våben.
Vulcanus/Hefaistos. Gud for smede og stenhuggere. Kendes på hammer og tang.
Ceres/Demeter. Gud for landbrug, korn og brød. Ofte afbilledet med en kornkrans om hovedet og en fakkel, til tider også med en slange og en kurv fuld af korn.

Romernes idealer adskilte sig mest fra grækernes i deres styreform.

Romerne blev styret af konger og kejsere, de gik ikke så højt op i at dyrke sport som Grækerne, gjorde mere ud af at erobre forskellige områder og tvinge beboerne til underkastelse med vold og magt. Hvor grækerne gik ind for demokratiske regler var romernes mere diktatoriske. Romernes holdninger var primitive og brutale, deres voldsomme magtbegær og dominerende fremfærd manglede både poesi og humor, og nogen særlig visdom var der heller ikke hos dem. Det var Romerne som grundlagde ideer som imperialisme og fascisme.


Skræmte Abeloner var nemme at styre, mange lod sig underkue i håb om at de stærke hanner ville beskytte dem. Det gik nu ikke helt sådan. Hannernes abe-sind var indgroet og udartede sig til mere og mere voldsomme magtkampe.
Deres interesse for hunnerne begrænsede sig til at få afløb for deres medfødte forplantningsdrift, og da chimpansehanner er brunstige konstant - de er ikke er bundet af fastlagte perioder som andre arter er - førte det til mange ulemper for hunnerne.








Back to content | Back to main menu