http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Gang i dampen

Arkiv 2018


Så er der gang i tilsviningen af e-cigaretten, eller ’damperen’. Hidtil har e-cigaretten været ’beskyttet’ af betragtninger om, at risikoen ved at bruge damp er meget beskeden. Britiske myndigheder har beregnet, at risikoen ved at dampe er 95 % mindre end risikoen ved at ryge cigaretter. Men antirygerne kan ikke lide e-cigaretten. Og nu ser det ud til at antirygerne kan få lidt vind i sejlene omkring deres e-cigaret hysteri.



Angiveligt er der i USA opstået 193 tilfælde af lungesygdomme med ’forbindelse til e-cigaretter’. Oven i købet skulle der være tale om ét dødsfald. Og der ser ud til, at være en ’forbindelse’ til at bruge THC (et cannabis stof) i e-cigaretten.

Ministeren lugter forbud?

Det har fået den nye ’sundhedsminister’, Magnus Heunicke (S), op på ministertaburetten! Ifølge en besked på Twitter, vil sundhedsmyndighederne i Danmark følge med i ’hvordan sundhedsmyndighederne i USA håndterer situationen.’

”Jeg har her til aften bedt Sundhedsstyrelsen gennemgå faglig viden om e-cigaretter med særligt fokus på unges skadevirkninger.” skriver ministeren.

Ah – unges skadevirkninger!

Når en minister skriver ’unges skadevirkninger’, så er det fordi ministeren lugter forbud. Som nyslået ’sundhedsminister’ vil det være en fjer i ministerhatten at få indført sit første forbud!

Ekstra Bladet, den 25/8-19: Person død efter brug af e-cigaret

Berlingske, den 25/7-19: Minister vil undersøge e-cigaretter

Hvad ligger der mon bag?

Hvad det er der er sket med e-cigaretterne er endnu uvist. Men det ser ud som om, der er tale om fejlbetjening af e-cigaretterne. At hælde THC i e-cigaretten er helt sikkert ikke meningen. Og hvis man eksperimenterer med andre væsker end de foreskrevne, så er der rige muligheder for at komme galt af sted.

Det er formodentlig den bagvedliggende forklaring. Men det kommer ikke til at forhindre antirygerne i at slå plat på det,

Antirygernes hede drømme om forbud

Endnu er der ingen antirygere der har meldt sig på banen, men det kommer hurtigt. De hader dampere lige så meget som de hader rygere. Det er helt sikkert, at antirygerne vil prøve at slå plat på argumenter om ’børnene’. Det vil nok især ske med hensyn til de mange smagsvarianter – som vil blive kaldt ’slik lignende’.

’Børnelokker’ kortet giver altid gevinst!

Spørgsmålet er hvilket forbud de så kan besmykke sig med at få gennemført. Et forbud er ligesom en medalje. Jo flere, jo bedre.

Antirygernes hunger efter ’medaljer’ er større end rygerens hunger efter tobak. Så antirygerne er meget afhængige af forbud!


Tobak-jatak.dk D. 28 - 8 2019





Back to content | Back to main menu