http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 36 : Og så kom Oda i tanker om, hvad Idun engang havde sagt, da hun dukkede op på Gurre.

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52




Og så kom Oda i tanker om, hvad Idun engang havde sagt, da hun dukkede op på Gurre.

Idun:

Storkene nævnte altså også vores udødelighed og ungdommelige udseende! Det ville Abelonerne gerne have. Men de er ikke som os, og alle deres forsøg på at opnå både det ene og det andet er blevet til en masse krampagtige forestillinger. Og i de skrøner som de skrev om os fik vi roller og evner, vi ikke har.
Abelonernes sind er blevet indskrænkede af høvdingenes regler og de ønsker sig det umulige, men de er ikke udødelige og kan ikke lære at flyve som fugle.


Oda: De har da skabt maskiner som de kan flyve i.

Idun: Al det ragelse de i tidens løb har flikket sammen er til mere skade end gavn. Abeloner skaber ikke noget - de skaber sig - og overdriver alt. De sætter tro højere end kendsgerninger, og det de kalder videnskab bygger på deres trang til at abe efter hinanden og det de ser andre arter gør og kan. Det er deres storhedsvanvid der har drevet dem ud på overdrevet.
Oda: Er det meste af det de har frembragt ikke noget de gjorde for at overleve, som alle andre arter. Noget af det er jeg da glad for de har lavet. Jeg bruger en computer til at skrive min fabel for slet ikke at tale om min symaskine, mine stoffer og det værktøj der skal til for at lave billedtæpper. Mener du at det var bedre at de var blevet i hulerne og håbede på at deres pels voksede ud igen ?
Idun: Nej, så enkelt er det nu ikke, det med pelsen de mistede er bare begyndelsen på deres misforståelser. De var gået så hårdt til værks dengang - at de ikke får pelsen tilbage, og bevidstheden om at de mangler den har ført til mange fejl. Inderst inde ligger det med deres nøgenhed og lurer. De skammer sig over den i så høj grad at de har love som forlanger de skal skjule den - med beklædning. De pakker alt ind og gør emballagen vigtigere end indholdet. Det hænger sammen med deres moralske dogmer, som så meget andet de har kludret med. Æbledogmet - som de læssede på mig. De kan ikke få noget til at rime. Husk også at det er DIG ikke værktøjet som laver dine tekster og billedtæpper.
Oda: Det ved jeg godt, men hvad med udødeligheden og jeres ungdommelige udseende, som de ønsker sig?

Idun: Tja, det er en lang historie. De fatter ikke tidens væsen og frygter hvad der sker med dem når deres tid er brugt.
Og det de kalder død gav stof til profeternes dogmer.
De påstod at der er et bedre liv efter døden. At de kunne få Abelonerne til at tro på det er latterligt.

Når et liv er brugt op ender kadaveret i genbrugsafdelingen som gødning til nye liv, og deres samlen på kadavere er noget der skal minde om udødelighed. Du kender både deres mindesmærker og dokumenter. Det er krampagtige påstande om at de der engang var levende bliver ved med at eksistere, bare de bliver fremhævet og husket. At det der fortælles om de afdøde er både løgn og latin er en anden historie, den ved Brage mere om end jeg. I de skrøner klerkene skrev om os, står jeg som den der har ansvaret for det ungdommelige look - ifølge æbledogmet som de benytter også i nutiden.

Oda: Og det ansvar har du ikke?

Idun: Nej, vi dyrker ikke idealer og tro. Og for Abelonerne er det et spørgsmål om idealer og troen på at bare de ser unge ud er deres lykke gjort. Rynker i ansigtet, poser under øjnene, slappe halsmuskler for slet ikke at tale om topmaver og hængebryster er tydelige tegn på, alderdomsvækkelse og forfald. Det har nutidens Abeloner gjort til en industri der bygger på synsbedrag og sundhedsmyter. De taler om en sundhed der er paradoksal fordi den handler om det de påstår er usundt.Men tag det roligt, disse alarmerende og synlige "skader" kan rettes, det påstår sundhedsorganisationerne.
Det glæder bare om, om at undgå alt hvad disse sundhedsorganisationer publicerer som skadeligt og bruger størstedelen af sin tid på at jogge, eller løbe som er en mere gammeldags betegnelse - iført den helt rigtige dragt, så enhver kan se at det ikke er bussen eller en de vil fange de render efter. Desuden findes der et utal af motionscentre hvor man kan opbygge sin krop efter behag, i dertil indrettede maskiner.
Eller er man så velhavende, at man kan man købe kosmetiske operationer - ansigtsløftninger, fedtsugninger og lignende, er det også en mulighed. Abeloner vil bedrages. Og i et velstandssamfund - som det du bor i - er der ingen undskyldning for at se ud som en på 40 år, når du med disse kosmetiske fiksfakserier kan rettes til, så du ligner en der knap nok er kommet over puberteten.
Det er en industri med mange ansatte, der lever fedt og godt af at fabrikere skræmmekampagner der tilgodeser deres hensigter - hvad de nu er - de ved det næppe selv, måske er der i virkeligheden bare tale om at holde liv i indtjeningsmuligheder for organisationernes ansatte - som i enhver anden industri.
Om man producerer skræmmekampagner, løbedragter, kosmetiske midler eller salmebøger kommer ud på et, det gælder kun om at holde gang i butikken.

Deres ideer skal fastholdes,
sådan er det med alt hvad de gør!
Men deres ideer er ikke noget værd.






Back to content | Back to main menu