http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Cigaretsmugleriet boomer i Skotland

Arkiv 2013


Skotland har nogle skyhøje cigaretafgifter, ligesom i resten af Storbritannien. Dermed er der et betydeligt økonomisk incitament til smugleri. Der har ikke været mange nyheder på området i danske medier. Men i 2011 var der en udsendelse på BBC om et boom i cigaretsmugleriet i Skotland. Selv om det er 2 1/2 år siden udsendelsen blev vist, har der ikke været nyheder om det i Danmark. Det er derfor relevant med et kig på hvad udsendelsen afslørede.



Et par advarende ord

Udsendelsen har titlen ”Smoking and the Bandits" (rygning og banditterne). Det er en meget tendentiøs udsendelse. Den har et stærkt propagandistisk indhold. Og udsendelsen glider hen over det helt centrale emne – cigaretafgifter. I stedet forfalder udsendelsen til nærmest infantil propaganda, som ikke bibringer en økonomisk forståelse af smugleriets rod.

Cigaretafgifter

Storbritannien er det næstdyreste land i verden at ryge i. Medmindre man ryger smuglercigaretter.

I Storbritannien udgør cigaretafgifter angiveligt 80 % af udsalgsprisen. Men det gælder kun mærkevarecigaretter. Afgifter udgør 90 % af udsalgsprisen på lavpriscigaretter, ligesom i Danmark. De høje cigaretafgifter er uden tvivl den væsentligste faktor for cigaretsmugling. Udsendelsen nævner det, men behandler ikke emnet dybdegående. Det er som om hele spørgsmålet om smugleri ikke forbindes til denne økonomiske faktor.

Smugleriets udvikling

For 10 år siden var cigaretsmugleri i Storbritannien noget ferierejsende og initiativrige lokale vognmænd begav sig af med. De tog til udlandet for at købe cigaretter hvor afgifterne var lavere.

I dag er situationen en helt anden. Handlen med smuglercigaretter er organiseret i stordrift. Der handles ikkeprimært med cigaretter fra andre landes cigaretmarkeder. I stedet er der en undergrundsproduktion af kopicigaretter, med udgangspunkt i Kina. Tobak eller færdigfremstillede cigaretter sendes til Storbritannien i containerlast. Gennem et netværk af mellemhandlere fordeles kopicigaretterne og kopitobakken til detailhandlere. Disse detailhandlere sælger kopicigaretterne til kunderne.

Cigaretterne sælges pakkevis fra kiosker og små forretninger. Men de sælges også på loppemarkeder og på markedspladser. Disse steder sælges tobak og cigaretter kartonvis. Prisen er det halve af de afgiftsbelagte cigaretter. Så det er klart at sælgerne af kopicigaretter tjener mange penge. Men kunderne sparer også mange penge. Rygere der køber kopicigaretterne har flere penge tilovers til køb af andre varer, som de også har brug for. Der er et stort incitament til at købe smuglercigaretter.

Rygerne tager revanche

Britiske rygere er blevet trætte af at betale uhyrlige cigaretafgifter. Derfor køber de smuglercigaretter. Det giver også rygerne mulighed for at tage revanche imod den stat som i stigende grad dæmoniserer rygere. Rygerne har mange gode grunde til at købe smuglercigaretter. De får intet ud af at betale afgifter til staten. Staten udsætter rygerne for hadekampagner i bytte for at betale tårnhøje afgifter. Rygerne har intet incitament til at betale afgiftsbelagte cigaretter.

Cigaretsmuglerne udgør en slags undergrundshær. Denne undergrundshær fungerer som rygernes hær. Cigaretsmuglerne er tydeligvis interesseret i at forsvare handlen med tobak. Smuglerne er meget effektive, de har styr på logistikken. En flodbølge af smuglercigaretter er på vej ind på de markeder hvor der er høje afgifter, og hvor rygere bliver udsat for dæmoniseringskampagner.

Infantile propaganda

I udsendelsen ”Smoking and the Bandits” forekommer der en hel del, rent ud sagt, infantil propaganda om rygning. Der er for mange eksempler til at de alle kan gennemgås her. Men det mest infantile stykke propaganda skal dog nævnes. I løbet af udsendelsen præsenteres resultatet af målinger af nogle af sporstofferne i smuglercigaretterne. På det grundlag påstår en angivelig sundhedsekspert at det at ryge 1 smuglercigaret svarer til at ryge 30 lovlige cigaretter. Det er naturligvis noget vrøvl. Og det er ikke det eneste vrøvl der bliver frembragt i løbet af udsendelsen.

Udviklingen fortsætter

Selv om udsendelsen er 2 1/2 år gammel, fortsætter udviklingen. En lokal nyhed fra Storbritannien fortæller om den seneste lokale udvikling i byen Lincoln. Det er ganske vist ikke i Skotland, men derimod i England, som også er en del af Storbritannien.

Tusinder af kopicigaretter beslaglagt i lokal aktion i Loncoln (fra 5 august 2013)

Tilgængelighed

Udsendelsen er ikke længere tilgængelig på BBC's website. Men en søgning ved hjælp af google kan bruges til at finde den.

Smoking and the bandits
BBC
2011

http://www.bbc.co.uk/programmes/b00zftc4




Back to content | Back to main menu