http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Medierne

Propaganda

Moderne propaganda kort fortalt.

Det 21 århundredes moderne menneske er et komplet regimenteret individ. Fra fødsel til grav bombarderes ethvert individ med beskeder som skal regimentere individet til bestemte former for adfærd. At være regimenteret er det samme som at være hjernevasket som en soldat i en hær.

Propaganda består i sin grundlæggende form i at gentage beskeder indtil man har lært dem udenad. Det kræver altså ingen forståelse at blive regimenteret af propaganda. I det hele taget er en af propagandaens funktioner at individer ikke skal forstå noget som helst. Individerne skal blot indprentes med bestemte holdninger eller forestillinger, som inducerer bestemte former for adfærdsmønstre.

For at forstå propagandaens natur, giver det mening at præsentere dens udvikling i nyere tid.






Kirken.

Den institution der har anvendt propaganda i længst tid er den kristne kirke. Enhver form for prædiken er propaganda. Hele kirkens gejstlige opbygning er centreret omkring det at udsprede propaganda. Den kristne tros grundlag findes i Biblen, det vil sige det gamle og det nye testamente. Præstens grundlæggende opgave er at udsætte masserne for propaganda i den kristne tro.

Den kristne trosretning har opført et kompleks af bygningsværker og opbygget et univers af forståelse. Enhver lille by har sin kirke. Indtil for knapt et århundrede siden var den ugentlige søndagsprædiken en stor begivenhed som alle af betydning deltog i. Ved søndagsprædiken blev menigheden forelæst om et aspekt af den kristne tro. Ideen var at når man mindst en gang om ugen blev udsat for hjernevaskning i den kristne tro, så ville troen blive forankret i masserne.

Denne ide har båret kristendommen i næsten to årtusinder. Den kristne tro har baseret sin styrke på propaganda.

Avisen.

Indtil begyndelsen af det 19 århundrede var en stor del af befolkningen analfabeter. De fleste mennesker havde ikke brug for at læse. Men takket være industrialiseringen, blev mennesker generelt så rige, at de havde råd til at lære at læse. Børn kom i skole, hvor de lærte at læse, skrive og regne. En af industrialiseringens frembringelser var avisen eller dagbladet.

Avisen blev det første store massemedie. Hver eneste dag udkom en lang række aviser, nogle endda flere gange dagligt. Aviserne havde fastansatte skrivere, journalister, til at skrive om forskellige begivenheder. Aviserne blev brugt til at udbrede forskellige ideologier. Enhver begivenhed blev sat i perspektiv i forhold til ideologien.

Imod slutningen af det 19 århundrede var avisen et fuldt udviklet massemedie. Vægten var på det skrevne ord, men tegninger, diagrammer og fotografier kom i stigende grad til at spille en rolle for præsentationen.

Gentagelser af bestemte temaer i nyhedsstrømmen havde en hjernevaskende effekt. Hvis avislæserne i en periode konstant blev udsat for nyheder som lignede hinanden, blev befolkningens opfattelse præget af det. Avisen blev således det første massemedie med magten til at udbrede propaganda.

Avisens propagandamæssige højdepunkt var første verdenskrig. Dette var især tilfældet i Storbritannien og i USA. Forud for den amerikanske indtræden i første verdenskrig i 1917, var der en stor propagandakampagne. Målet var at styre den amerikanske offentligheds opfattelse af krigsbegivenhederne så den blev positiv overfor amerikansk krigsdeltagelse. Kampagnen blev en enorm succes, og amerikanerne gik ind i krigen på fransk og britisk side. Amerikansk deltagelse i krigen fik den konsekvens at første verdenskrig sluttede et år senere, i 1918.

Radioen.

Det næste store medie der kom frem var radioen. Radiomediet kom frem efter første verdenskrig. I 1920'erne blev radioen et udbredt medie.

I modsætning til aviserne, som var i privat eje, var mange radiostationer statsligt drevet. Således blev det statslige Danmarks Radio dannet i 1925. Staten fik monopol på at sende radio til befolkningen i Danmark. Denne udvikling er bemærkelsesværdig. Den var et udtryk for at magthaverne havde opdaget massemediernes store betydning for styring af masserne. I stedet for at radiomediet var i privat eje, ville magthaverne i Danmark, og en lang række andre lande, have eneret på radioen.

De første der til fuldkommenhed udnyttede radioen til propaganda, var Nazisterne i Tyskland. Inden de kom til magten i 1933, havde Nazisterne demonstreret deres overlegne propaganda teknikker. Lige så snart Adolf Hitler kom til magten, gik Nazisterne i gang med at overtage kontrollen med alle aviser og blade. De overtog også kontrollen med al radioudsendelse. På denne måde kunne befolkningen fuldstændigt hjernevaskes og regimenteres efter Nazisternes ønsker.

Radioen er et hurtigere medie end avisen. Lige så snart en nyhed har været igennem redaktionel behandling, kan den oplæses. Lytterne af udsendelserne kan høre nyhederne direkte i hjemmet. Mens man lytter til udsendelserne, kan man lave andre ting. Man behøver ikke at kunne læse for at høre og forstå budskaberne i radioen. Radioen er derfor et bedre propagandaredskab end avisen.

Radioen har også den fordel at man kan lave direkte udsendelser. Lytteren kan næsten deltage i begivenheden ved at lytte til radioen. Det er ikke noget man kan med en avis.

Fjernsynet.

Umiddelbart før anden verdenskrigs udbrud var der gjort tekniske forsøg med at optage og fremvise fjernsyn. Den anden verdenskrig satte en stopper for udbredelsen af fjernsynet. Men efter anden verdenskrig kom fjernsynet på dagsordenen.

Det første land hvor fjernsynet gjorde sit indtog var i USA. Allerede i slutningen af 1940'erne var de første TV stationer i drift. TV signalerne blev sendt via radiobølger eller i kabler. I USA var fjernsynskanalerne privat ejede. De var finansieret af reklameindtægter.

Fjernsynet kom til Europa i 1950'erne. I Danmark var det Danmarks Radio der fik monopol på udsendelse af fjernsyn. Staten ville have monopol på det nye medie, ligesom tilfældet var med radioen. I løbet af et par årtier blev radioen fortrængt som det dominerende propaganda medie. Fjernsynet overtog denne rolle.

Fjernsynet havde de samme tekniske egenskaber som radioen, med den tilføjelse at der var billeder. Fjernsynet er et meget stærkt propaganda medie. Når man ser fjernsyn sidder man i en afslappet, nærmest tranceagtig tilstand. I denne tilstand er man meget modtagelig overfor påvirkninger. Derfor er fjernsynet et eftertragtet medie. Massernes indstillinger og emotioner kan i meget høj grad 'styres' af fjernsynet. Magthavere er meget opmærksomme på fjernsynets betydning.

Det 21. århundrede.

I dag udgøres medierne af en kombination af fjernsyn, radio, aviser, ugeblade, film og romaner. Internettet er i sin vorden. I alle disse medier er der flettet indtryk og betragtninger ind i præsentationen. Disse er med til at udforme massernes holdninger og indstillinger. Strømmen af 'nyheder' stammer fra et begrænset antal nyhedsbureauer. Interesseorganisationer fodrer disse nyhedsbureauer med 'historier' som er med til at iscenesætte fænomener på en ønsket måde. En lille del af nyhederne er indhentet af nyhedsmedierne selv, men de fleste er 'fodret' ind i nyhedssystemet. Det er klart at dem med økonomisk styrke vil kunne manipulere og regimentere masserne efter forgodtbefindende.

Hvis man skal illustrere en 'debat' eller meningsudveksling i dag, så er der reelt tale om at man udtaler de 'holdninger' ud som man har ladet sig præge af. En samtale eller debat resulterer sjældent i nogen bevægelse. Det er fordi masserne er fuldstændigt regimenterede. Meninger dannes ved at forskellige temaer og historier gentages i en uendelighed i medierne. Forskellige emotionelle iscenesættelser gør mennesker meget modtagelige for de underliggende budskaber. Et klassisk propaganda kneb er at iscenesætte et fænomen i forhold til børn. Det er noget masserne er meget følelsesmæssigt påvirkelige af. Man danner ikke sine holdninger gennem meningsudvekslinger med andre mennesker. Denne funktion har medierne overtaget.

Materiale om propaganda.

Der findes en del materiale om propaganda. Der er næsten intet materiale om propaganda på dansk. Det meste af det tilgængelige materiale er på engelsk. Noget af det materiale der er skrevet på engelsk, er offentliggjort på internettet. Her skal fremhæves et enkelt eksempel.

Den amerikanske propagandas fader.

Amerikansk propaganda er præget af en mand ved navn Edward Bernays. Han var i familie med Sigmund Freud. Derfor havde Edward Bernays fri adgang til Freuds forskning og litteratur. Edward Bernays regnes for grundlæggeren af Public Relations, som er forretningsverdenens brug af propaganda. Den første bog Edward Bernays skrev var “Crystallizing Public Relations” fra 1923. Nogle år senere udgav han en bog om propaganda. Den fik titlen “Propaganda” og er fra 1928.

Denne bog er af ældre dato. Men principperne for propaganda er nøjagtigt de samme som i 1928. Det dominerende medie dengang var aviserne. I dag er det fjernsynet, radioen og aviserne. Forbløffende lidt har ændret sig siden 1928. “Propaganda” er en kort og let læst bog. Vi præsenterer her en engelsk online udgave:

Der findes ingen dansk udgave. Men med Google kan man maskinoversætte teksten. Det sker med dette link:

Danmark er i høj grad præget af den anglo-amerikanske propaganda tradition. For den der ønsker at sætte sig ind i den danske propagandas metoder, er Edward Bernays' lille bog fra 1928 et indlysende valg.

Der findes også en dokumentarserie om amerikansk propaganda i det 20 århundrede. Den er på engelsk og findes på YouTube. Den er lidt 'kulørt' i sin præsentation af stoffet. Men den er værd at se, hvis man kan afse tiden. Første sektion af første afsnit findes her:





Back to content | Back to main menu