http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Tak for vaccine-lort, Kræftens Bekæmpelse

Arkiv 2016 > Arkiv 2015


En stor vaccine skandale bølger hen over landet. Det drejer sig om vaccine til 'forebyggelse' af livmoderhalskræft, den såkaldte 'HPV-vaccine'. Unge piger skal vaccineres før de bliver seksuelt aktive for at denne vaccine virker. Angiveligt skal vaccinen kunne forhindre et antal tilfælde af livmoderhalskræft i at udvikle sig - en gang langt ude i fremtiden.

Problemet er åbenbart at en lang række piger har fået bivirkninger af vaccinen. Nogle af bivirkningerne er ret alvorlige. Og Kræftens Bekæmpelse har en væsentlig rolle at spille i denne sag.



Kræftens Bekæmpelse som pusher

Kræftens Bekæmpelse har, i vanlig hysterisk stil, nærmest krævet, at unge piger skal behandles med vaccinen for at 'forebygge' livmoderhalskræft. Vaccinen er et patenteret produkt ved navn
Gardasil. Med Kræften Bekæmpelses enorme politiske indflydelse, er vaccinen blevet indført i Danmark. Det er 'gratis' (betyder skatteyderne betaler) for unge piger at blive vaccineret. Takket være Kræftens Bekæmpelses enorme propagandamaskine er et meget stort antal danske piger blevet vaccineret.

Med til historien hører at Kræftens Bekæmpelse i 2008 har modtaget et stort frivilligt 'bidrag' fra medicinalgiganten Sanofi Pasteur MSD, der fremstiller vaccinen Gardasil. Bidraget blev betalt inden Kræftens Bekæmpelse gik i gang med at agitere for vaccine af alle unge piger i Danmark og for at vaccinen skulle være 'gratis' (betyder skatteyderne betaler).

Pressen

Et par journalister fra gratisavisen Metroxpress har arbejdet på sagen i længere tid. Der er en særlig startside på avisens website til deres artikler.

link:
HPV-sagen

Gabestokken

Kræftens Bekæmpelse er havnet i mediernes gabestok. Og det bekommer ikke Kræftens Bekæmpelse vel. Kræftens Bekæmpelse er optaget af at sætte andre i gabestokken. Og nu er de pludselig selv havnet i gabestokken. Det kan de ikke lide.

En strøm af pressemeddelelser med alle mulige undskyldninger og 'initiativer' er strømmet ud fra Kræftens Bekæmpelses pressemaskine. Det er alle de sædvanlige og velkendte finter Kræftens Bekæmpelse bruger.

Staten

Statsmagten er også involveret i skandalen. Sundhedsstyrelsen har godkendt Sanofi's vaccine, og støttet Kræftens Bekæmpelse i at presse unge piger til at lade sig vaccinere med 'gratis' (betyder skatteyderne betaler) vaccine.

Indtil videre er Sundhedsstyrelsen ikke kommet helt så meget i gabestokken som Kræftens Bekæmpelse. Det er lidt pudsigt, for der er nærmest svingdøre mellem de såkaldte 'patientforeninger' (Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, osv) og Sundhedsstyrelsen. Det er de samme mennesker der cirkulerer rundt mellem jobs i Sundhedsstyrelsen og 'patientforeningerne'.

Kræftens Bekæmpelses dårlige undskyldning

En rigtig dårlig undskyldning som Kræftens Bekæmpelse er kommet med er, at beskylde medierne for at være skyld i uroen om vaccinernes sikkerhed. Man skulle jo mene det var vaccinerne der var problemet. Det kan jo være at journalisterne er for dumme til at forstå hvad det handler om. Det lader til at være Kræftens Bekæmpelses indstilling.

I så fald må de samme journalister jo være for dumme til forstå hvad det handler om når Kræftens Bekæmpelse fodrer pressen med sine historier! Det var jo ikke så godt.

Kræftens Bekæmpelses bodshandling

For at fjerne fokus fra sagen, har Kræftens Bekæmpelse lovet at lave 'forskning' i HPV. Med andre ord har de tænkt sig at bruge nogle millioner af deres egen pengetank. Og hvad skal denne forskning så vise?

Forskningen skal vise at der ikke er alvorlige bivirkninger ved HPVvaccinen som Kræftens Bekæmpelse helhjertet har 'anbefalet', og som har givet unge piger bivirkninger. Kræftens Bekæmpelse taler ganske vist om 'uafhængige' forskere. Men Kræftens Bekæmpelse lader ingen være i tvivl om hvad de forventer sig af 'forskningen'.

De forventer en frikendelse.

Hvor er det pænt af Kræftens Bekæmpelse at ville bruge indsamlede midler til det formål....

Gratis forebyggelse

Visse typer livmoderhalskræft er reelt at betragte som en form for kønssygdomme. De optræder mange gange hyppigere hos meget seksuelt aktive kvinder end mindre seksuelt aktive kvinder. Så der findes en ganske gratis form for forebyggelse. Ægte gratis (ingen skatteydere betaler). Og forebyggelsen er at 'lade være med at bolle i flæng'. Det er meget simpelt.

Hvorfor har Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen undladt at lave en hadekampagne imod dem der 'boller i flæng'? Hvorfor skal dem der 'boller i flæng' ligge hjemme i varmen og gøre det? Hvorfor skal de ikke gå udenfor med deres hæmningsløse bolleri?

Måske er forklaringen den enkle, at der ikke kommer mange sponsorkroner fra de rare medicinalfabrikanter ud af en 'antibollekampagne'. Men tiderne vil skifte, og puritanere må følge med. Så fremtiden vil vise om Kræftens Bekæmpelse en dag laver en 'antibollekampagne' for at forebygge livmoderhalskræft. Det ville være helt i tråd med Kræftens Bekæmpelses skingre indstilling.

Tobak-jatak d. 6. december 2015




Politiken i 2013:
Kræftens Bekæmpelse: Bivirkninger efter HPV-vacciner er heldigvis sjældne

13. november 2015:
Kræftens Bekæmpelse giver medierne skylden for uro omkring HPV-vaccinernes sikkerhed

16. november:
Kræftens Bekæmpelse fik penge fra industrien før HPV-kampagne

17. november:
Kræftens Bekæmpelse afsætter millioner til HPV-forskning

Paradise-babe har fået kræft igen








Back to content | Back to main menu