http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 8 : Abelonerne ville ikke indse, at de havde kludret i det

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13

Abelonerne ville ikke indse, at de havde kludret i det.



Det var ingen fordel at miste det meste af pelsen, når de levede i en tropisk skov,
og det greb forstyrrende ind i de almindelige rutiner.

Den nærhed som deres aflusning af hinanden medførte forsvandt, den nøgne tynde hud var skrøbelig,
bristede nemt så de fik sår når de stak sig på torne, eller slog sig på sten og det var hundekoldt i de barske tropenætter at mangle pelsen.
Det var bestemt ikke fryd og gammen at flokken havde abet efter hinanden, men sket var sket og så måtte flokken prøve at få det bedst mulige ud af det, og det var svært.
Mange af dem savnede pelsen, fortrød og håbede den ville vokse ud igen - det gjorde den ikke. De var gået for hårdt til værks og havde hevet totterne ud med rod. Men halv-nøgne var de blevet i Abelone-flokken, og de holdt sammen som de havde vænnet sig til, og fattede ikke de var et offer for deres trang til at abe efter hinanden.

I stedet valgte de at bilde hinanden ind, at deres halv-nøgenhed var et tegn på at de havde hævet sig over de pelsklæde artsfæller og begyndte at hovere med deres - nye look.

Chimpanserne fra andre flokke, syntes ikke særlig godt om Abelone-flokken, i deres øjne så de dumme og afpillede ud uden skindpelsen.

Før Abelonerne havde plukket sig var det almindeligt at en eller flere hunner fra den ene flok søgte over i en anden, men det gik ikke mere. De pelsklædte ville ikke have mere at gøre med Abelonerne,

De pelsklædte drøftede problemet



og der opstod stridigheder imellem de pelsklædte og de halv-nøgne.

Abelone-flokken blev tvunget til at gemme sig i en hule så de undgik de pelsklæde chimpanseflokke.











Back to content | Back to main menu