http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 28 : Lige tyve minutter, så finder jeg det,

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32








Lige tyve minutter, så finder jeg det,

sagde den kvinde Oda traf kort efter Frigg var væk. Hvorefter hun fiskede en bog frem fra sin taske. Der stak et postkort frem imellem siderne, det hev hun ud, gav Oda det og forsatte: Jeg bruger det som bogmærke, men det er ligemeget, jeg kan godt huske hvor langt jeg er kommet. Se godt på det og sig mig så om hun ligner mig?
Oda betragtede postkortet hvorefter hun så på den spinkle kvinde hun lige havde mødt.


Oda: Næh, det vil jeg nu ikke påstå, og hvorfor skulle det ligne dig?

Kvinden sugede på sin cigaret og slog asken af. Så smilede hun og sagde: Kan du ikke se det er en bid af Gefionspringvandet - Hun dykkede ned i tasken igen - og forsatte: Vent lige tyve minutter jeg har det også større.

Og jeg er altså Gefion.



Oda: Det vidste jeg ikke, vi har lige mødt hinanden.
Gefion: Jamen du er da Oda - Odins datter - jeg gik ud fra at du kendte os alle sammen, ligesom vi kender dig. Du får også besøg af ravnene hver nat.
Oda: De har ikke billeder med af Jer. Men Jeg kan da lige snuppe et foto af dig, jeg tog også et par stykker af Frigg før du kom.
Gefion: Hvad vil du bruge dem til?
Oda: Fablen jeg er ved at skrive, den illustrerer jeg med billeder, det er ikke alt som kan fortælles med ord.
Gefion: Jeg kender dine billedtæpper, det gør vi alle sammen.
Oda: Jeg vidste ikke hvem jeg er før Frigg fortalte det lige inden du kom. Min Mor snød både mig og ham jeg troede var min far, med en fjollet ammestuehistorie.
Gefion: Sådan er Abeloner, den historie de fortæller om mig passer hverken her eller der. Det er noget overspændt sludder. Jeg har ingen sønner som kan forvandles til okser, jeg har aldrig fået børn eller været i Sverige, og bruge en plov kan jeg heller ikke. Abeloner kan man bilde alt muligt sludder ind. De tror mere på gøglere og den slags plattenslagere end på livet og virkeligheden. Sådan har det været siden vi blev en statshemmelighed.
Oda: Ravnene mener det er endnu længere siden. Helt tilbage til dengang de plukkede sig og gemte sig for de andre aber. De hjælper med den fabel jeg er ved at skrive og illustrere.
Gefion: Den glæder jeg mig til, jeg læser meget. Ravnene ved alt det Abelonerne har fordrejet eller sprunget over. Bruger du så dine egne billedtæpper.
Oda: De som passer til det jeg fortæller, men jeg finder også billeder i mine gamle gemmer og hvor jeg ellers kan hitte nogle der kan bruges.
Gefion: Så kommer der måske den rigtige historie om os, det ville lune efter al den tid vi har været her. Ikke fordi der er noget i vejen med stedet, hvis det blev sat i stand, men høvdingene undskylder sig med, at de ikke mere har de håndværkere som kan ordne det; og tror at de selv kan klare deres forpligtelser til os med at give os modetøj og den tobak de forbyder andre at ryge. De bilder sig også ind at det hjælper at sige undskyld, men det er hul snak som ikke ændre på det de har forsømt. Det mangler de at gøre noget ved, det de har mest af - er undskyldninger.

Og så forsvandt hun med et overbærende smil.






Back to content | Back to main menu