http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 42 : Ravnene er ligeså drillesyge som Aserne!

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52

Ravnene er ligeså drillesyge som Aserne!

Når hun ikke besøgte Gurre traf hun heller ikke Aserne. Den tid var forbi. Men hendes hukommelse fejlede ikke noget, hun var sikker på ingen af dem havde nævnt ravenenes navne. Og nu slog det hende at de Aser hun havde talt med altid havde sagt - jeg er Odin - Frigg - Idun - Freja- ikke at de hed sådan, men at de var den de sagde. Der var vel en væsentlig forskel på at hedde noget og være det. Ravnene havde også nævnt at der var poeter hos Abelonerne og sagt der var flere som havde forsøgt at råbe Abelonerne op. Det gjaldt for både de der skrev romaner, dramaer, og lavede film og teaterstykker, for slet ikke at tale om dem der lavede billeder - som hun selv gjorde. Og så var der også skjaldene, det blev de ganske vist ikke kaldt mere de der sang om hvad der skete omkring dem. I tidens løb havde sproget ændret sig så meget, at det var svært at følge med.









Hun kom pludselig i tanker om at hun for længe siden havde forsøgt sig med rimede vers, og et af dem blev ved med at dukke op og det gjorde et billede også.


I en afkrog af min tanke,
Kan jeg høre nogen banke,
Det er kløgten med sin hammer,
Som vil sende telegrammer.
Kløgten er en sælsom herre,
Ofte tænker jeg desværre,
Hvorfor bor du i en afkrog,
Så jeg altid mest er bagklog.


Verset var ikke kommet længere end til at ligge i en skuffe, bortset fra at det hang i hendes baghovede og ofte dukkede op som en påmindelse om, at hun ikke skulle blive overmodig. Hun vidste udmærket at i både billedtæpperne og i de tekster hun skrev, var det hun kom frem til noget ravnene og Aserne på forskellig vis gjorde hende opmærksom på.

Og det undrede hende ikke det billede skræmte Abelonerne.

Hun vidste det var nemt at skræmme dem, deres sans for poesi og humor var ikke særlig stor, ellers ville verden ikke se ud som den gør. Dengang de abede efter hinanden og plukkede det meste af pelsen af, var de blevet skrøbelige og forvirrede. Men der var også nogle få der så forvandlingen fra pelsklædte chimpanser til halvskaldede aber, som noget de var stolte af, deres abe-sind var primitivt, og de manipulerede med årsagen til de havde mistet det meste af pelsen fordi disse få havde opdaget det var nemt at styre en flok som frygtede hinanden. Med andre ord det var til fordel for dem som ville være de styrende - at sætte lus i skindpelsen - en simpel, men effektiv fordrejning af noget de fleste forlængst havde glemt.
Denne holdning havde afstedkommet et overvældende antal blodige krige så langt tilbage som Abelonernes historie rakte. Den ene krig havde knap nok været slut før den næste begyndte.
Det fik hende til at huske på efterkrigstiden, og den overdrevne henrykkelse flertallet havde lagt for dagen, selvom det der fulgte ikke var noget hun syntes der var nogen grund til at prale af. Allerede som barn havde hun været skeptisk overfor det der blev fremhævet og havde haft svært ved at se at der var nogen særlig forskel på det der blev kaldt besættelsen og befrielsen.

Byen omkring hende var blevet ubehagelig at færdes i, og som Idun havde talt om blev folk presset af sundheds prædikanter som havde sørget for urimelige forbud, blandt andet imod noget så fredsommeligt som muligheden for at ryge tobak. Oda vidste at alle Aserne røg og havde gjort det længe før flertallet af
Abeloner havde fået den vane. Hun havde selv røget fra hun var 14 år, havde ingen planer om at holde op, og lod sig ikke skræmme af de mange kampagner om at tobaksrygning var farligt; og al den sundhedssnak havde fået hende til at droppe både aviser og nyhedsudsendelser i radio, TV og netaviser.
Der blev sagt at krigen, som blev kaldt - den anden verdenskrig - skulle slutte alle krige, men det var en påstand uden hold i. I ravnenes opfattelse var der kun tale om at der var blevet flyttet om på de steder hvor krigene foregik. Og de gjorde hende opmærksom på de forskellige sammenslutninger som havde sat sig på magten. Sagde det var en uoverskuelig sammenslutning af organisationer af magtbegærlige personer der gjorde meget ud af at fastholde Abelonernes
storhedsvanvid.





Back to content | Back to main menu