http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 32 : Og da Odin igen dukkede op !

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32

Og da Odin igen dukkede op !
Spurgte Oda:
Hvorfor sagde du ikke at du er min far?
Odin:
Det gik jeg ud fra din kære mor havde fortalt, men den er god nok.

Hun var en fager Abelone og da hun fortalte at den Abelone-han hun holdt sammen med var lidt tung i det med hensyn til at gøre hende frugtsommelig - de havde knoklet forgæves med det i 8 år - måtte jeg gøre hvad jeg kunne. Og resultatet blev da også vellykket. Du er fager som hun.

Oda:

Det er længe siden hun døde, jeg har næsten glemt hvordan hun så ud.


Odin sukkede dybt, sugede kraftigt på cigaren, blæste en ordentlig røgsky fra sig, betragtede den og tøvede inden han forsatte.





Odin:
Abelonerne er skrøbelige, de har ikke den samme styrke som vi, og både vi og ravnene ved det de har glemt.
Det er ikke tilfældigt at du får besøg af ravnene hver nat og de skal nok blive ved med at komme.



Oda:
Er det dig som har sendt dem?
Odin:

Nej. De bestemmer selv hvad de vil. Nogen måtte finde dig, da du var endt i den Abelone-familie og det gjorde de. De har altid hjulpet os, men det tog tid og hverken de eller vi bruger at fremhæve sig selv, om du taler med en af os eller dem er uden forskel. Vi har ikke storhedsvanvid, kender og fatter livets vilkår, de kan være barske men er ikke urimelige. Nogle går til og andre gør det ikke. Det Abelonerne har gjort siden de blev halv-nøgne - fordi de ville ligne os - er at sætte livet på skinner, og gøre hinanden til skinnedyr der kører i afstukne baner. De slås om at blive den der afgør hvor disse skinner skal være. Og fatter ikke det fører dem på afveje. De mangler forståelse af livet, hinanden og andre levende væsner. De er bange uden at vide hvad de er bange for og tror de kan få angsten ud af verden med deres regler Og alligevel bruger de selv angsten, hvis de ser fordele ved det. Hele banden er livsløgnere!

Oda:
Det er mange år siden jeg i en tekst skrev om de skinnedyr. Men Abelonerne tog sig ikke rigtigt af den.
Odin:

Det ved vi. Du skrev jo det du havde hørt de gamle mure her hviskede om, men du forsvandt i et stykke tid, inden nogen af os dukkede op og bemærkede ikke, at det var den tekst der ændrede dine vilkår. I kølvandet på den opstod dine billedtæpper, ravnene fandt dig og begyndte at besøge dig - om natten. De fik dig også til at opgive dit abe-sind, men det opdagede du vist ikke - dengang.

Oda:

Jeg traf dem altså her, så det er lidt tvivlsomt hvem af os som fandt hinanden. Men det kan vel være lige meget. Jeg havde længe mærket, at jeg ikke passede så godt til Abelonerne og det var deres ammestuesnak og pralerier som fik mig til at gå mine egne veje. Men det gik da nogenlunde godt.

Odin:
Der kan du bare se, du er som vi - stærkere, poetisk, har mere humor end Abelonerne, vil have at det du frembringer skal rime, det er naturligvis ikke bogstavrim jeg tænker på, det tager Brage sig af.
Oda:
Hvis jeg afslører det for Abelonerne vil de sige at jeg fantasere, de tror kun på deres magtelites dogmer,
i dem er fantasien, humoren og poesien udelukket.
De har forvasket virkeligheden og udvandet begreberne så de passer til deres dogmer.
Odin:
Bravo! Jeg er glad for jeg traf din mor.


Sagde han og ...






Back to content | Back to main menu