http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Sundhed – indblik i fjendens lejr

Arkiv 2016


Sundhed er en totalitær bevægelse. Den tåler ikke opposition. Enhver der handler imod sundhedens dekreter er per definition ond. Enhver der ryger er ond. Enhver der drikker øl er ond. Enhver der går i solen er ond.

Men bag sundhedens facade er der tvivl. Det er ikke noget man hører meget om i medierne. Medierne har ikke tid til den slags. Medierne står last og brast med sundhedens 'gode sag'. Uanset hvor skøre ideer sundhed fører sig frem med, bliver der ikke plads til at oppositionen kan komme til orde. Og det selv om den opposition findes inde i sundhed!



Presentation af en sundhedsagitator

Vi har fundet en filmet presentation af sundhedens synspunkter. I presentationen giver en sundhedsagitator udtryk for opposition imod sundhedens metoder. Der er link til presentationen, på engelsk, nederst i denne artikel.

Der er tale om en canadisk sundhedsagitatoer ved navn David Sweanor, en jurist som har deltaget i at fremme rygeforbud, advarsler på cigaretpakker og ekstreme tobaksafgifter. David Sweanor er 'stolt' af det han har været med til at 'opnå'.

Så David Sweanor må helt sikkert betragtes som en fjende. Selv om han har sympatiske synspunkter, er han tydeligvis optaget af at være manipolatorisk overfor sine medmennesker. Og han skammer sig ikke det mindste over det.

Skammen

Men der er noget andet David Sweanor skammer sig over. Han skammer sig over at sundhed har gjort rygere til spedalske. Han skammer sig over at der er rygeforbud uden hold i helbredsmæssige hensyn. Han skammer sig især over at sundhed har været med til at forbyde røgfri tobak og e-cigaretter, som kan demonstreres til at være praktisk taget harmløse.

Med andre ord, så er sundhed i gang med at forhindre mennesker i at blive mere 'sunde'. Denne erkendelse er tydelig blandt dele af sundhedslejren. Sundhed stirrer nederlaget i øjnene. David Sweanor giver tydeligt udtryk for denne erkendelse.

En fri verden

I en verden uden sundhed, ville forbruget af tobak have ændret karakter meget væsentligt.
Flere ville bruge snus og skrå. Langt flere ville være overgået til at dampe på elektroniske cigaretter. Udvikling af elektroniske cigaretter ville finde sted i et hastigt tempo. De traditionelle rygeres antal ville være mindre. Alt dette ville ske uden sundhed. Det ville være sket i et samarbejde mellem forbrugere og producenter, på det frie marked. Det er kun sundhed der med sine skræmmebilleder, forbud og afgifter der står i vejen for denne fremgang.

Der er betydelige gevinster ved at forbruge tobak, uanset om man ryger eller snuser det. Dampning giver formodentlig de samme gevinster. Dem der er en del af sundhed kender udmærket gevinsterne. Men sundhed forsøger at holde gevinsterne hemmelige bag historier om død og ødelæggelse. Med frygt skal vi skræmmes fra det vi har gavn af, uanset hvor lidt det måtte slide på os selv.

Smugleri og ulydighed

Sundhed står for fald. Men der skal stadig kæmpes for at overvinde sundhed. Forbrugere af snus og andre røgfrie tobakker, må i nogen grad overgå til det sorte marked for at få den tobak de ønsker. Det kan også købes i Sverige. Dem der damper på elektroniske cigaretter, må berede sig på en fremtid hvor de skal handle på hjemmesider i udlandet. Det betyder at man skal købe sine varer udenfor EU.

Det gælder om at holde presset på sundhed. Med vel over en million tobaksbrugere i Danmark, skulle det være en overkommelig opgave. Vi kan jo ikke komme i fængsel alle sammen!





Link:

Disruptive Technologies - Vaping and Ride Sharing (de første 45 minutter handler om sundhed)

Fra CCF’s 2016 Law & Freedom Conference








Back to content | Back to main menu