http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Hvad er propaganda

Propaganda

Noget om propaganda.

Som borgere i den 'vestlige' verden lever vi med en forestilling om at vi har ytringsfrihed og en 'fri' presse. På det grundlag føler vi os oplyste.

Hvad de færreste er klar over, er hvor stor en mængde propaganda vi påvirkes af i den 'frie' presse. Mange 'nyheder' er flettet sammen med propaganda budskaber eller indhold der skal tjene bestemte formål. Vi er i sandhed mere hjernevaskede end vi er oplyste.

Der udgives mange lærebøger i propaganda. Interessen for lærebøgerne er stigende. Følgelig kan man udlede at brugen af propaganda må være stigende. Det er naturligvis forklaringen på de mange besynderlige historier om 'sundhed' der er dukket op i nyhederne.

Det er ikke muligt at give et fuldstændigt billede af hvad propaganda er i løbet af en kort artikel. Men det er muligt at skitsere et overblik over propagandaen og dens natur. Det er hensigten med denne artikel.

Hvad er propaganda?

Det er meget svært at give et præcist billede af hvad propaganda er. De mennesker der laver propaganda er ikke interesserede i at man skal opdage den. Derfor må propagandaen være diskret.

Kort fortalt er propaganda en række indtryk som man udsætter individer for, med det mål for øje at påvirke deres opfattelse. Denne type påvirkninger findes typisk i ord, sætninger, billeder, tal, rygter, myter, 'videnskab' og 'økonomi'. For at disse påvirkninger skal virke, er det vigtigt at de gentages igennem længere tid. Frem for alt skal påvrkningerne udsendes på en måde så man ikke opdager propagandaen. Hvis man bliver opmærksom på propagandaen, vil den ophøre med at virke.

Hvad er formålet med propaganda?

Formålet med propaganda er altid at inducere handling. Hvis ikke en serie påvirkninger har til hensigt at inducere handling, så er det ikke propaganda.

De handlinger man ønsker at inducere med propaganda kan være meget forskelligartede. Det kan være at propaganda skal påvirke dig til at købe en bestemt vare. Det kan være at propaganda skal påvirke dig til at holde op med at ryge. Det kan være at propaganda skal påvirke dig til at sende rygere udenfor mens de ryger.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at forstå at propaganda skal inducere handling (eller forhindre handling).

Hvem laver propaganda?

De personer der fremstiller propagandaen kaldes propagandisterne. De repræsenterer typisk en politisk bevægelse, statslige institutioner eller private foretagender. De der bliver udsat for propagandaen kaldes de propagandiserede.

Hvad skal der til for at propaganda kan virke?

Propaganda bæres af forskellige medier. I dag vil det typisk sige TV, radio, aviser og internet. Men også litteratur, billeder og bygninger kan være bærere af propaganda. Her vil vi dog begrænse os til at betragte TV, radio, aviser og internet.

Hvis man skal lave propaganda, bliver man nødt til at have adgang til alle propagandaens kanaler. Den propaganda man udsender skal optræde i alle medier. Propagandaen skal desuden optræde hyppigt og vedholdende for at virke.

At skrive et læserbrev eller uddele nogle brochurer er ikke propaganda. Det er for svagt til at være propaganda.

Et tidsaktuelt eksempel.

Som vi har påpeget ofte, er alkohol det næste der står for at blive dæmoniseret af 'sundhedsbølgen'. Jævnligt dukker der historier op i TV, radio og aviser om alkohol. Den snigende dæmonisering af alkohol er allerede i gang.

Propagandister bruger en række emotionelle kneb til at få propagandaen til at glide ned. I det følgende citeres en nyhed. Bagefter skal vi se hvilket kneb der er blevet brugt. Det er følgende nyhed, fra Politiken den 10 juni 2008:

Kontrol med alkoholreklamer skærpes

Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet samarbejder nu i kampen mod ulovlige alkoholreklamer.

Børn og unge skal beskyttes mod reklamer for alkohol, og nu bliver der strammet op på indsatsen med et samarbejde mellem Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet.

Fremover sker der en langt strammere koordination ved behandling af klager. Forbrugerombudsmanden, Henrik Øe, ser det som en forstærket våben over for alkoholproducenterne.

"Børn og unge er særligt påvirkelige, når det kommer til markedsføring, og det er forbudt at spille på indtagelse af alkohol i markedsføringen over for denne målgruppe. Med aftalen er der lagt op til en meget klar linje over for alkoholproducenter, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn i markedsføringen", siger Henrik Øe.

Nævn og ombudsmand orienterer hinanden

Hvis erhvervsdrivende ikke retter sig efter kritik fra Alkoholreklamenævnet, bliver sagen nu sendt videre til Forbrugerombudsmanden, hvilket tidligere ikke skete automatisk.

Samtidig vil Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet fremover orientere hinanden om sager og afgørelser. Hos Alkoholreklamenævnet ser man også frem til forbedringen.

Den oprindelige nyhed kan læses her.

Nu vil det være på sin plads at stille et spørgsmål:

Synes du den skitserede regulering er rimelig?

Hvis du synes den er rimelig, så er du faldet for et propaganda kneb. Det er knebet med 'børnene'.

Brugen af børn er et klassisk trick for propagandister. Hvis man kan problematisere et eller andet i relation til børn, så bliver man lettere manipuleret. Voksne mennesker har en naturlig trang til at yde beskyttelse overfor børn.Det gør voksne mennesker sårbare overfor manipulation baseret på betragtninger om børn.

I det aktuelle eksempel er alkoholreklamer iscenesat som et problem overfor børn. Nøgternt vurderet er børn ikke særligt interesserede i alkohol. De er interesserede i at lege, sove eller spise. Men alkohol har ikke deres interesse. Ergo er koblingen mellem børn og alkoholreklamer iscenesat for at påvirke til en imødekommenhed overfor indskrænkninger af alkoholreklamer.

De propagandister der står bag den ovenfor citerede nyhed er udmærket er klar over hvad de gør. Deres hensigt er at forbyde reklamer for alkohol. Måske er deres langsigtede mål endda at forbyde alkohol. De starter forbudsbølgen ved at bruge børn.

Et stykke klassisk propaganda.

Propaganda i det omfang som vi kender det i dag, har sit udspring i perioden før og under første verdenskrig. Dengang opdagede man hvilken indflydelse massiv, ensidig propaganda kan have på hele nationer. Såvel amerikansk som britisk krigspropaganda var meget effektiv. Erfaringerne herfra blev studeret flittigt i årene efter første verdenskrig.

Da den anden verdenskrig gik i gang i 1939, begyndte krigspropagandaen igen. Fra denne periodes propaganda skal vi fremhæve et enkelt eksempel.

Efter amerikanernes indtræden i krigen i 1941, fremstillede det amerikanske militær en række propagandafilm. Disse film blev forevist soldater, for at de kunne forstå hvorfor de blev sendt i krig. Denne serie af film er klassiske propagandafilm. Filmene kendes under navnet "Why we fight". Moderne lærebøger i propaganda henviser til denne serie af film.

Fra serien har vi valgt "Why we fight - divide and conquer" fra 1943. Vi har valgt den, fordi der er flere eksempler på hvordan børn bruges i propagandamæssig øjemed. Nogle af eksemplerne er ganske diskrete. Et enkelt eksempel er meget dramatisk.

Filmen er på engelsk. Der er ikke danske undertekster. Filmen er lagt på YouTube. Den er opdelt i 6 underafsnit à 10 minutter. Har man mod på at se den, er der meget at lære om propaganda.

Why we fight - divide and conquer.




Back to content | Back to main menu