http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 51 : Oda kan ikke lyve!

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52






Oda kan ikke lyve!

Hendes medfødte og fintfølende gehør afslørede de falske toner i alt hvad hun hører og ser, hendes forhold til Aserne og ravnene fik hende til at følge sine egne stier, som snoede sig udenom de skinner Abelonerne var tvunget til at følge.
Sådan havde det været siden hun fik at vide hun var
- Odins datter - og blev klar over at det gav hende både poetiske og magiske evner, som ikke ret mange Abeloner havde. Nogle var der vel nok, Thor havde da nævnt at der var andre end Odin som havde været donorer til Abelonebørn. Aserne havde været på kloden meget længere end Abelonerne, og som deres samfund var indrettet, havde de hunner som havde haft en affære med en Ase manglet mod og vilje til at afsløre det. Odas egen mor havde heller ikke afsløret sit sidespring, men digtet den ammestuehistorie som er blevet nævnt her i fablen. Det var hun sikkert ikke ene om, som kvinders vilkår havde været og visse steder stadig var, kunne det have medført store vanskeligheder. Abelonernes moralske dogmer var en meget gammel historie.


Forskelsbehandling af hanner og hunner, har eksisteret siden huleperioden. Hunnerne havde hele tiden været utilfredse med den underordnede rolle de havde fået, de knevrede om hannernes hovne og brutale opførsel, men havde ikke de kræfter der skulle til hvis de ville slås med dem. Det havde været nødvendigt at finde på andre måder for at få bedre muligheder. Det gjaldt om at indynde sig hos de stærkeste hanner og fastholde deres interesse. Ikke alle hunner og hanner var lige kvikke, nogle var mere udspekulerede end andre, de brugte deres snuhed; og det er umuligt at udrede hvem der opfandt de moralske ideer, det eneste der er sikkert er at de blev opfundet og virkede. De som havde fordele af dem ville ikke slippe dem og det er lige meget hvor mange tekniske vidundere der er blevet fremstillet, hvor mange forsknings resultater der bliver brilleret med, harmoni imellem hunner og hanner er det umuligt at opnå. Det er en kendsgerning at Abelonernes samfund var blevet styret af hanner, når en eller anden hun havde opnået en ledende post hørte det til undtagelser, og hunnernes forsøg på at få de samme rettigheder som hanner har ikke hjulpet. Det er nemlig ikke harmoni hunnerne vil have, men satser på at blive - ligesom hanner. Såvel hunner som hanner var Abeloner og præget af et primitivt abe-sind. Og dermed er de lige vidt.

Det er længe siden Oda besøgte Gurre og dér havde truffet de Aser hun har fortalt om.

Dengang havde tiden havde været en anden, hun kunne bevæge sig frit, i nutiden skulle besøg den slags steder helst forgår sammen med en naturvejleder, som var ansat af naturstyrelsen der var lagt ind under miljøministeriet. Det betød at Abelone flokke valfartede hertil, og blev præsenteret for lange historiske foredrag hentet i historikeres udredninger, hvor Aserne ikke blev nævnt. De er en statshemmelighed, og holdt sig nu helt væk fra den gamle borgruin. Abelonernes løfter om forbedringer af stedet var for længst glemt, organisationerne havde overtaget magten og tog let på gamle løfter.
Ravnene kom stadig hos hende hver eneste nat og holdt hende orienteret om hvad Aserne mente om det der foregik i nutiden. De så alt det Abelonerne glemte i deres bestræbelser på at få orden på de spegede forhold som havde ført til den rodebutik som deres samfund efterhånden var blevet. Abelonerne havde klumpet sig sammen i store hæslige byer med enorme boligmiljøer hvor de blev stablet tæt sammen i etager ovenpå og ved siden af hinanden. De bevægede sig helst i benzindrevne køretøjer og købte deres fornødenheder i kædebutikker som handlede med alt i en pærevælling.
Grønsager, beklædningsgenstande, kød, rengøringsmidler, konserves, bøger, kattegrus til steriliserede og indelukkede kæledyr, alt var fabriksfremstillet, standardiseret, emballeret og opreklameret i tilbudsaviser, som blev anbragt i aflåste postbokse. De talte om nærmiljøer, men kendte ikke meget til dem de delte opgange med, der skulle bruges nøgle for at komme ind til deres eget domæne og gadedørene var også aflåste. Abelonerne skulede skræmte til hinanden, fordi nyhedsmedierne var fyldt med beretninger om voldsomme overfald på tilfældige forbipasserende. Alt var underlagt kontrol og påbud om sikkerhedsbeklædning, som f. eks. cykelhjælme, sikkerhedssko og hvad de ellers havde fundet på. For øvrigt talte de helst i mobiltelefoner og medbragte desuden bærbare computere alle vegne.
For Oda var det som om hendes gamle tekst om Abeloner - som skinnedyr, var blevet til virkelighed. Den havde handlet om det
Abelonerne kaldte for miljø, var en poetisk tekst som havde fremhævet følgende:
Abelonerne gør alt for miljøet. De glemmer hinanden, glemmer hvad de har glemt, famler efter en mening og lader sig bondefange af listige agenter, der holder noget meningsfuldt for næsen af dem, så de bedøves. De lader sig lokke til at tro, de kan hjælpe hinanden, men kan ikke engang hjælpe sig selv, og drives ind i sammenslutninger som: Kvinde-klubber, mande-klubber, politiske partier, religiøse sekter og bliver - Helt væk!

Det var en gammel sag som for længst havde været offentliggjort uden særlig stor effekt.
Hun havde måske været for tidligt ude, den var skrevet inden hun kom i direkte kontakt med ravnene og Aserne.
Ravnene er trofaste kommer hver eneste nat,
og har fortalt hende om:






Back to content | Back to main menu