http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 25 : Husker du Gurre

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32

Husker du Gurre?
Spurgte ravnene en nat da de landede på Odas sengekant.
Oda:
Naturligvis, men det er længe siden jeg har været der. Det er alt for besværligt at komme derhen.
Jeg er blevet for gammel til lange udflugter.
Ravnene:
Vi svævede hen over i dag. Der er ikke noget som har ændret sig.



Oda:
Holder Aserne stadig til dér?
Ravnene:

De har været en statshemmelighed i 1200 år - efter de skaldede abers tidsberegning - har brug for et sted hvor de kan være i fred, der kommer sjældent ret mange - så længe det varer - med skaldede aber ved man aldrig hvad de finder på.

Oda:
Det er jo bare en gammel ruin.
Ravnene:
Ja, der er blevet højt til loftet, men de er både stædige og gammeldags.
Oda:
Det ved jeg godt, men det er da ikke et sted de kan bo. Der er jo ingenting.
Ravnene:

At de bor er også for meget sagt. De kommer af og til for at se om det de skaldede abers magtelite engang lovede dem af forbedringer snart bliver til noget, og det trækker ud som det altid gør med deres løfter, de hovne Abeloner kan ikke blive enige om noget. Men det ved du - har mødt flere af Aserne, hørte på det de fortalte, og de lyttede også til dig.

Oda:
Det er flere år siden, jeg flyttede her til byen, kommer ikke mere på Gurre, nu er det kun Jer jeg taler med.
De menige
Abelonerne ved ikke at Aserne kommer der - de er også ligeglade, tager sig kun af deres egne sager.
Aserne kom og forsvandt som det passer dem, jeg mødte dem en ad gangen - ikke flere samtidig.
Ravnene:

De menige Abeloner ved ikke noget, de tror på magteliten som drukner alt i møder, dokumenter og ideologiske systemer.
De er tåber der har alt for travlt med deres storhedsvanvid. De snakker og snakker, laver regler, forbud og straffer de der ikke følger dem, derfor er der ikke noget som bliver til andet end- ja det, som det nu engang er - en rodebutik.

Oda:
Alt det ved jeg godt. I har sagt det så tit, og jeg har fortalt om det i tekster og billeder.
Ravnene:
Du er ligesom Aserne - for godtroende og tøvende.
Oda:

Jeg bruger da et sprog og de bogstaver Abelonerne som bor her forstår. Jeg ved at Odin er så stædig at alle hans henvendelser til magteliten er skrevet med runer. Han er altså mere gammeldags end jeg er.

Ravnene:

Du er heller ikke den eneste som har forsøgt, at råbe Abelonerne op. Måske lykkes det - en dag. Ellers er der ikke noget at gøre ved det, så er det bare slut med skaldede aber. Der er næppe nogen som vil savne dem. Det er sket før at en eller anden art er blevet udslettet. Arter er der nok af. Sådan er livet, der er nogle som fatter det og andre som ikke gør.

De skaldede aber er skrøbelige og den måde de har indrettet sig på er blevet til en faldefærdig forestilling.

Grinede de drilagtigt og forsvandt.






Back to content | Back to main menu