http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


En ganske almindelig historie

Arkiv 2013 > Arkiv 2012 > Arkiv 2011


En ganske almindelig historie.

Heidi Hansen blev fyret fra sit job, fordi hun var blevet alt for bredrøvet.

Det kneb med at holde det tempo der blev krævet, når hun måtte kante sig rundt imellem alle kasserne og hvad der ellers stod i vejen for hende. Og som afdelingslederen sagde da han fyrede hende, var det kun et spørgsmål om tid før hun væltede et eller andet eller kom til at sidde fast i en af de snævre passager.

Og tilføjede, at det nu engang var bedre at forebygge end at helbrede.

Imellem hendes kollegaer blev der sagt at hendes brede røv, nok var blevet som den var, fordi hun åd så mange chokoladepastiller.
Det var der i hvert fald flere som påstod.
Der var også nogle som sagde, det var fordi hun rørte sig for lidt i sin fritid.
Andre at hendes brede røv var en følge af, at hun kørte i bil.
Og så var der dem, som mente den brede røv var kommet, fordi der blev indført rygeforbud på virksomheden,
så hun i stedet for at ryge i pauserne, slog sig på wienerbrød - og ventede med smøgerne til hun kom hjem.
For slet ikke at tale om de der vidste, hun for noget siden var blevet skilt og det havde gjort hende så deprimeret, at hun fik nogle piller - som måske fik hende til at bulne ud.
Og de der kendte hendes familie sagde, det var noget der altid havde ligget til den, at kvinderne over en hvis alder blev bredrøvede.
Der var vist nok også noget med at hendes stofskifte havde ændret sig i forbindelse med hendes mange svangerskaber.
Hun kom heller ikke i motionsrummet og afslog ethvert forslag om slankepiller og kostplaner.
Meningerne var mange - og delte.
Og lidt var der vel om dem alle sammen.
Men det kunne alt sammen være lige meget for nu havde sundhedsmyndighederne indset, at bredrøvede koner (og for den sags skyld også mænd med bodegavom, og det hankønnet ellers ragede til sig af overvægt - der var trods alt ligestilling i samfundet) var blevet en byrde for samfundet.
Og de der slæbte rundt på alt for mange kilo havde bare at følge de tilbud sundhedsmyndighederne strøede så gavmildt ud over befolkningen. Sådan var parolen, og det var der ikke nogen som kunne lave om på.




At folk blev for fede var deres egen skyld.


Det var der absolut ingen tvivl om, det var blevet undersøgt på alle leder og kanter, og de der bulnede så meget ud var alt for dyre for samfundet. De fyldte også alt for meget - de fede - pyntede heller ikke i gadebilledet. Og samfundet brød sig ikke om den slags byrder.
Man havde endda spurgt befolkningen - en del af dem - om det ikke var rimeligt, at de fede selv tog et ansvar. Svaret havde været, at befolkningen var enig. Ganske vist var det ikke så mange der var blevet spurgt, det fremgik heller ikke hvem, hvor og hvordan der var blevet spurgt, men man havde da brugt et anerkendt analyseinstitut. Det havde stået i flere aviser, var blevet omtalt i TV nyhederne så noget var der nok om snakken.
At Heidi Hansen var blevet fyret og havde vanskeligt ved at få et nyt job - på grund af sin brede røv - var der efterhånden ingen som tog sig af. Og dog, der var naturligvis Heidi Hansen og de instanser som hun hen ad vejen blev nødt til at henvende sig til så hun ikke mistede sin lejlighed - og hvad der ellers skulle til for at opretholde livet. Hun levede trods alt i et velfærdssamfund som tog sig af sine borgere. Der stod adskillige kommunalt ansatte til hendes rådighed med tilbud om genoptræning, kurser i at skrive ansøgninger - foruden de mange andre tilbud som hun ikke havde benyttet sig af.
Hun havde det nu ikke alt for godt, det job hun var blevet fyret fra, havde ikke været noget særligt, men havde dog givet hende nok til at hun kunne købe chokoladepastiller og betale enhver sit. Hun havde da også haft arbejdskammeraterne at tale med. Det havde hun ikke mere.
Heidi Hansen var en almindelig kone uden særlige krav til tilværelsen - udover chokoladepastillerne - hvis det altså var dem det handlede om, egentlig kunne der lige så godt være tale om en eller flere af de andre ting, der er blevet nævnt, men det står hen i det uvisse. Nu sad hun på sin brede røv, vidste ikke hvad hun skulle stille op med sig selv, ud over at skamme sig over dèt der var hendes egen skyld!

Her hjalp ingen kære mor, at blive bredrøvet var ens eget ansvar, alt andet var uacceptabelt, det havde både
sundhedsmyndighederne, aviserne, TV nyhederne og befolkningen bestemt.


Og hvad kunne en bredrøvet, ganske almindelig kone som Heidi Hansen gøre ved det?




Back to content | Back to main menu