http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 27 : Der er ikke noget guddommeligt ved fortiden

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 14 - 32

Der er ikke noget guddommeligt ved fortiden!

Abelonernes tro på høvdinge, præster, domstole og rettergang
noget skabagtigt sludder, som kom til at dominere
da vi blev gjort til en statshemmelighed.

Sagde en kvinde Oda traf en anden dag. Hun havde sat sig i græsset ved siden af Oda, gned sig på det ene ben og skubbede et par sko med stilethæle af, inden hun tændte en cigaret og forsatte smilende: - Du fik en lang snak med Odin - Oda.
Oda så overrasket på hende: - Hvor ved du det fra og du kender også mit navn.
Kvinden lo højt: - Jeg er Frigg, men det kunne du ikke vide, før jeg sagde det. Og hvem vil være i stand til at modsige mig?

Hendes latter var smittende og Oda svarede leende: - Det har jeg nu heller ikke tænkt mig, hvorfor skulle jeg sige dig imod. Ravnene har fortalt at I holder til her.




Frigg: - Vi fik stedet af ham Valde engang for længe siden, meningen var vi skulle have det så vi kunne være i fred for alle de tåber som ville lave alting om. Os kunne de ikke lave om på, men de lavede en masse dumme skrøner om os som de fik Abelonerne til at tro på. Det er et godt navn du har fundet på til de skaldede aber, så godt at vi bruger det nu.
Oda: - Det ved du også, er det Odin som har sagt det?

Frigg: - Ja, Odin fortæller mig alting, uden mine og ravnenes råd er han for godtroende og tøvende.
Oda: - Så er det måske dig, og ikke ham som er den øverste hos Jer.
Frigg: Det med at være øverst eller nederst for det ene og det andet kommer fra Abelonerne - ikke fra os.
Oda: - Og I er ikke skaldede aber som de er, men hvad er I så. I ligner dem.
Frigg: - Det er dem som ligner os - eller det ville de gerne, og det er en meget gammel historie.
Oda: - Fortæl den, den har ravnene nemlig ikke fortalt.
Frigg trak på skulderen, smilede og sagde: - Du ved måske ikke hvem du selv er?
Oda: - Det er som om jeg ikke passer til de andre Abeloner, jeg kan ikke forliges med dem og det der sker omkring mig, men jeg er vel alligevel en af slagsen - det tror jeg da.
Frigg:- Og Odin eller ravnene, har ikke fortalt dig hvem du er. De gik vel ud fra at du vidste det.
Oda: - Jeg er blevet født, i en ganske almindelig familie og har levet et helt almindeligt liv, som alle andre Abeloner.
Frigg: - Og det har ikke undret dig at du får besøg af ravnene og forstår det de siger.
Oda: Jooe, men sådan er det bare, jeg traf dem her engang og kom i snak med dem, længere er det ikke.
Frigg: - Og din mor, fortalte hun heller ikke, at du er - den du er?
Oda: - Hun påstod at jeg var et vidunderbarn, men det var noget hun fandt på fordi min far kom med kallaer på fødeklinikken da jeg lige var blevet født. Så vidt jeg ved var der ingen som troede på den historie, de grinede bare lidt ad det sagde hun om, at de kallaer gjorde mig udødelig og altså vidunderbarn.
Frigg så noget overrasket ud og spurgte: - Din far, og hvem var så det?
Oda: - Den mand hun var gift med. Hun havde også et billede af dem sammen i en høstak.
Frigg: - Og det troede du på?
Oda:- Hvad ellers?
Frigg: - Hun kunne have fortalt den rigtige historie.
Oda: - Den rigtige?
Frigg: - Hun har snydt dig og sin mand, og det var da kvikt - at drukne det i de kallaer og den høstak.
Oda: - Jeg forstår ikke.
Frigg sukkede: - Næh, det er Odin som er din far. Han kunne ikke holde sig fra så fager en Abelone - som din mor - men så vidt jeg ved bad han hende ikke om at holde deres lille affære hemmelig.
Oda: - Vil det sige, at min mor har haft en affære med Odin, og at jeg er resultatet af den?
Frigg: - Naturligvis. Hvad er der i vejen med det, han var glad for hende.
Oda: Jamen er du ligeglad, og hvorfor bildte hun sin mand noget andet ind?

Frigg: - Den slags småpjank tager vi os ikke af, og hun fik vel moralske skrupler. Sådan er Abelonerne. De påstod at jeg var Odins hustru, og har så mange helt meningsløse forbud og regler, men det kan vi måske tale om en anden gang, lige nu jeg skal møde Freya, bare jeg nu kan finde det rigtige sted, hun kan være en smule forvirret når hun giver en besked, men hun har altid sine katte med, det begrænser mulighederne for hvor hun kan være, så jeg finder hende nok.


Og så forsvandt hun.







Back to content | Back to main menu