http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Antirygere amok i nyhedsmedierne

Arkiv 2018



Sommerheden er gået i hovedet på antirygerne. Et mylder af impulser strømmer ud af ’nyhedsmedierne’. Det virker som om antirygerne er gået lidt i panik over at ingen gider høre på dem. Vi gider heller ikke høre på dem, men lad os kigge lidt på hvad antirygerne har fundet på i sommervarmen.




Berlingske, 2/7-19: Røgfyldt skoletid

I Københavns Kommune må eleverne ikke ryge i skoletiden (hvordan håndhæves det forbud?). Lærerne må gerne tage en rygepause, men de må ikke ryge mens eleverne ser det.

Københavns Kommune har lavet en ’undersøgelse’ af elevernes rygevaner. Heraf fremgår at lærerne kan finde på at ryge mens eleverne kan se dem. Det har fået antirygerne op i det cigaret-glød-røde felt. Direktør Anne Kaltoft, Hjerteforeningen: "Det er rystende læsning. Skal vi i fællesskab skabe en røgfri generation, så er det afgørende, at lærerne som rollemodeller ikke ryger foran eleverne. Alt andet er uambitiøst".

Hvad siger hun? Ryger lærerne FORAN eleverne? Vi har aldrig hørt så galt!

Hvis lærerne ryger skal det være til HØJRE for eleverne. Er der tale om gymnasieelever, skal lærerne ryge til VENSTRE for eleverne, og hvis det er børnehave børn, så skal de ryge OVENPÅ! Alt andet er da det rene kaos!

Nå, spøg til side.

Antirygerne spreder rygter om at hvis børn ser nogen ryge, især en 'rollemodel', så vil børnene begynde at ryge. Det er sikkert videnskab. Glemt er lugten af tobaksrøg og ’cigaretindustriens’ reklamer (der har været forbudt siden 2002). Nææh, hvis man SER nogen ryge, så åbner vejen til helvede sig!

Berlingske, 2/7-19: Skoleelever damper e-cigaretter som aldrig før

E-cigaretter er den sikre vej til at blive en rigtig ryger! Det er ganske vist, ifølge artiklen.

Skoleelever damper e-cigaretter. Det fremgår af den samme rygevane undersøgelse som nævnt ovenfor. Fra artiklen har vi følgende andel af elever der har prøvet forskellige produkter:

45 % - e-cigaretter (dampere)
43 % - cigaretter
34 % - vandpibe
24 % - røgfri tobak (’snus’)

Direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft råber vagt i gevær: "Det er alarmerende tal, for vi ved, at der er kort vej fra e-cigaretter til at begynde på rigtige cigaretter. Vi har blandt andet i USA set, at der har været en markant stigning i antallet af børn og unge, der damper e-cigaretter."

Nogle amerikanske ’forskere’ har fremstillet noget ’videnskab’ der beviser at ’e-cigaretter’ er en ’trædesten’ til cigaretter. Det er sikkert også en ’trædesten’ til at drikke øl, ryge cannabis, sniffe kokain og tage heroin. I det hele taget er det den rene jammer, hvilket man vel kan forvente af sådanne ’amerikanske forskere’.

Direktør Anne Kaltoft fortsætter med følgende svada: »Der skal ikke skelnes mellem cigaretter og e-cigaretter, damp, tyggetobak osv. Der er behov for høje afgifter, reklameforbud, standardiserede pakker, tobak under disken, forbud mod salg til børn og unge, røgfri arbejdstid og røgfri skoletid. Det skal være så svært som muligt for børn og unge at ryge og dampe.

Hold da helt fast. Her er listen igen:




Ovenstående gælder for følgende:

cigaretter

e-cigaretter

damp (hvad er mon forskellen til e-cigaretter ?)

tyggetobak

osv (hvad dækker det?)

Noter dig ovenstående. Det er den lange liste der står på antirygernes ønskeliste lige nu. Og når (hvis) den er blevet opfyldt, så har antirygerne endnu en ønskeliste med lige så mange nye forbud.

Tobak er allerede under et massivt pres. Men historisk har tobak altid været under pres. Og tobak har vundet hver gang. Det kommer tobak til at gøre igen. Og antirygerne er helt uden relevans.


Tobak-jatak.dk d. 4 - 8 2019





Back to content | Back to main menu