http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Det er ganske vist - og meget trist !

Oda har ordet > Odas lyrik blog 1 > Odas lyrik blog 2




At de pelsløse chimpanser er blevet til nogle tvivlrådig skabninger,
Som i tidens løb er gået, alt for meget op i - efterabninger.

Og når de var i flertal var de nemme at skræmme og styre,
Så deres usikkerhed blev udnyttet groft af højtråbende og dominerende fyre.

Det hænger sammen med deres primitive abesind
Som helt tilbage fra hule-tiden fik dem til at gå over gevind.

Vi har fulgt deres bevægelser fra de skilte sig ud fra de pelsklædte chimpanser,
Og som følge heraf ved vi at de stadig har både abers opfattelser og sanser.

Andre arter - som os fugle - har et skarpere syn og ser på livet fra luften,
Hvad vi mener er grunden til at vi har både overblikket og bruger fornuften.

Derfor har vi set, at de frivilligt lod deres humanistiske cirkus starte,
Uden det gik op for dem at adskillige ideer var meningsløse og meget aparte.

At de havde mistet pelsen var en beskeden overfladisk variation
På trods af de bildte sig ind at deres nøgne look var en revolution.

For den lille flok i hulen gjaldt det - instinktivt - om at bevare livet
Det var og blev ved med at være det vigtigste som var i motivet,

Der fik gjort denne -
nødvendighed - til sælsomme normer og dyder,
Med deres begrænsede sanser fattede de ikke hvad livet her på kloden betyder.

Men fordi de måtte holde sig isoleret og tilmed var lukket inde
Var det ubestrideligt nødvendigt for dem at finde -

Løsninger - på alt det de ikke havde rede på,
Og også havde meget svært ved at forstå.

Sådan var det før, og på den måde er det blevet ved med at være,
Fordi menneskeheden bliver ved og ved med at tvære -

Rundt - i den suppedas de fandt på helt tilbage i deres begyndelse,
Da vandbærerne pressede de som var blevet i hulen, med deres selvglade forkyndelse;

Om - nogle vise sten - de havde fundet på bunden af vandet,
Som viste dem hvordan de kom ud af problemerne her hvor de var landet.

Og de påstod at det var mange forskellige forhold det gjaldt
Hvis deres vilkår ikke skulle ende katastrofalt.

Men inden vi forsætter vil vi lige minde om - at vi er
Asernes fugle,
Og derfor kan vi uden besvær tale fuldstændig frit - uden at skjule

Vi ikke følger - menneskehedens gældende love og fejlagtige normer,
Og heller ikke bryder os om den skabagtighed som er i deres adfærdsformer.

For os er der heller ingen grund til at pynte på det vi beretter om ved at lyve,
Har desuden altid haft den fordel - at vi ved egen kraft er i stand til at flyve

Væk - når deres utrolige fejltagelser blev os alt for meget,
Med alt det de overså og både fik vendt og drejet

Som tiden de delte op i en forskudt og skematisk kronologi
De forsømte at indse at tiden ikke kan tilpasses menneskers pedanteri

Derfor er det med tiden, som med så meget andet,
At de fik kludret med den, dengang nogle spejlede sig selv - i vandet.

Så vi tager os ikke af at der i det vi har fortalt kan der være nogen tidsforskydning,
Den metode mennesker bruger til at fastsætte tiden er beregnet galt og helt uden betydning.

De er heller ikke som de troede blevet til en udvalgt og særlig art,
Og deres nøgne look gav dem en både krampagtig og misvisende start.

De ville ikke indrømme at de skammede sig over de var blevet nøgne,
Og den skam afstedkom mange bortforklaringer og forskellige løgne.

Den nøgne kendsgerning var enkel og ligetil - de var blevet sårbare i deres bare skind,
Derfor var det helt fornuftigt og praktisk, at de begyndte at pakke sig ind.

Fornuft har nu aldrig været det mest iøjefaldende i menneskehedens historie,
Det meste af begrebet forsvandt i deres ønskedrømme om at brillere og få en glorie.

For slet ikke at tale om deres evige trang til at finde på noget nyt,
Som altid er gået så stærkt at de overså når de blev bedraget og snydt.

De var så nemme at imponere med flotte kostumer og blanke medaljer
Den slags udstyr blændede dem så de forsømte at bemærke betydelige detaljer.






Back to content | Back to main menu