http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 35 : Freyas historie blev hængende i Odas bevidsthed.

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52

Freyas historie blev hængende i Odas bevidsthed.
Længe nok til hun kunne lave dette billede.


Og hun bad ravnene fortælle om storkenes knebren, i håb om at få mere overblik over
den betydning den havde haft på Abelonernes historie.
Ravnene:
Vil du for alvor så langt tilbage i
Abelonernes historie, det er en meget rodet og forvirret sag,
som hverken du eller andre kan ændre på.
Oda:
Jeg har brug for den viden til min fabel.
Ravnene:
Og hvad skal den så bruges til?
Oda:

Jeg skriver den mest fordi det morer mig, men også fordi det Abelonerne i tidens løb har rodet med, har gjort mere skade end gavn. De der ligger under for selvskabte plager i nutiden og det stikker dybt i deres historie. Både I og Aserne har sagt at der er andre som har forsøgt at råbe deres magtelite op, men de har været slemme tilat plukke småbidder ud af sammenhænget og glemme at det ene er en følge af noget andet.

Ravnene:

Det lyder ikke så tosset. Den måde Abelonerne tog sig af storkenes knebren ude i vandet dengang er begyndelsen til mange af de ammestuehistorier Abelonerne har dyrket i al den tid de har klaret sig uden pels,og foregik også på den måde. Deres abe-sind dominerer alt hvad de foretager sig, de går for meget op i at brillerer overfor hinanden, praler og havde brug for noget som kunne forbedre deres vilkår. Huletilværelsen var belastende, og storkenes snak om de skabninger uden pels var lige det de kunne bruge, at de så fortolkede snakken på mange forskellige måder, som det nu passede dem er tydeligt nok. Det har du for længst set. Og de herskersyge sig ikke tilbage.

Oda:
De havde ikke engang set de pelsløse, som vel var
Aserne.
Ravnene:

Det var derfor det blev så kludret det de fremhæver og tvinger hinanden til at rette sig efter. Det var og blev ved med at være abe-snak. Sådan er det også i dag, de plaprer lystigt løs og påstår at de ved alt om det de udbreder sig om, selvom det er gætterier.
Og når noget bliver gentaget tilstrækkelig mange gange kalder de det sandhed, viden og beviser. Det er noget der har med deres tælletrang at gøre - deres flertalskuller.
Storhedsvanviddet!

Oda:

Jeg har tit tænkt på om ikke netop talrækken har været roden til mange vanskeligheder. De er også kommet til at fylde for meget og de styrer for meget. Tal og bogstaver disse tegn som dominerer. Det er stivnede tanker fanget i flugten og printet så de ikke forsvinder. Men hvorfor?

Ravnene:
Abelonernes talhysteri har vi og Aserne ikke ansvar for.





Back to content | Back to main menu