http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 38 : Sådan var Aserne de kom og forsvandt, og når de var væk virkede den gamle slotsruin så tom.

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52


Sådan var Aserne de kom og forsvandt,

og når de var væk virkede den gamle slotsruin så tom.



Når Aserne var borte følte hun sig forladt. Brages måde at tale på havde forbavset og moret hende, den havde også givet stof til eftertanke, men hun tøvede - vidste ikke hvorfor - det var måske for meget på en gang. Selvom det var noget hun selv eller de andre Aser havde bemærket og talt om. Det kunne vel mere være den usædvanlige snak, hvor alt hvad han sagde rimede der forvirrede hende. Hun havde ikke før truffet nogen som så let og ubesværet kunne gøre sådan, det imponerede hende. Oda sad lidt og så på de gamle mure, betragtede de røde porøse munkesten der havde suget så mange lyde til sig, som hun uden særligt besvær var i stand til at høre og gengive i sin fabel. Og følte hun dermed havde en rigdom som var mere værd end det Abelonerne samlede på og blev imponerede af. De stille fine, men klare lyde var som en særlig musik der hævede sig over alt det vrøvl som Abelonerne udbredte sig med, det hun så i deres skrifter, på TV skærmen og hørte i radioen. Hun sad længe og lyttede imens mørket blev trukket hen over himlen af Rimfaze. Det undrede hende at det lød som om lyden kom fra havet.



Der var en god bid vej til stranden herfra hvor hun sad, de gamle mure kunne næppe have opfanget bølgernes brusen, alligevel var lyden ikke til at tage fejl af, og det var som om tonen i den var skiftet fra dur til mol. Hun frøs lidt, den kølige morgenluft fik dugdråberne i græsset til at blinke som rim - og tanker om Brages sære talemåde dukkede op igen, fulgt af erindingen om der var flere Aser hun havde talt med og endnu ikke havde berettet om i sin fabel. Men det måtte vente, hun var alt for kold til at blive siddende her, så hun samlede sine medbragte småting og gik tankefuld hjem. Det var dag nu, hun var træt og forfrossen men hentede alligevel sin fabel frem, læste det hun var kommet frem til igennem og forstod der manglede noget.
Der måtte være forsvundet meget i de gamle myter som fandtes i
Abelonernes dokumenter, de fortalte ikke noget om Rimfazes rytter. Hverken i de skrift eller mundtlige beretninger nævnes nogen, men Oda kunne ikke forestille sig Rimfaze uden en rytter.





Back to content | Back to main menu