http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Passiv alkohol

Arkiv 2018


Som forventet, er sundhedsbrigaden gået i gang med alkohol. Erfaringen fra det amerikanske spiritusforbud fra 1920-33 skræmmer ikke sundhedsbrigaden. Og det er vel også på tide at gentage den fiasko!

Passiv rygning tricket virkede jo så fint til at dæmonisere rygning. Man kan åbenbart bilde folk ind at man kan få kræft af en lugt. Folk er nemme at narre. Og hvis de kan blive narret af passiv rygning, kan de også blive narret af passiv alkohol.



En dugfrisk artikel fokuserer på passiv alkohol.

BT, den 31. juli 2019: Alkohol fører til kæmpestort overset problem


Passiv rygning gentaget

Artiklen i BT starter med at gentage passiv rygning løgnen. Den skal jo ligesom hamres fast ved enhver given lejlighed. Og så fortsætter indholdet ellers med alle alkoholens afgrundsdybe farer!

Denne sætning er meget pudsig:

”Det skal forstås sådan, at en persons alkoholindtag, modsat rygningen, selvfølgelig ikke havner i de tilstedeværendes blodbaner.”

Aha - tobaksrøg kommer åbenbart ind i blodbanerne ved passiv rygning. Hvis det også sker ved rygning, så må der komme røg ud af rygere når de skærer sig.

Det pudsige er, at alkohol fordamper fra glas som alkoholen er skænket op i. Og da alkoholiske drikke typisk lugter, så er det klar at alkohol bliver indåndet – og derfor kommer i blodbanerne. Det er en kendt sport i en sauna, at man kan blive beruset af alkohol hvis man hælder det i en bakke, på saunaens varmelegeme. Nå, men det sker så alligevel ikke, ifølge artiklen i BT.


En ud af fem skades hvert år!

De amerikanske ’forskere’ (der har skabt grundlaget for BT’s artikel) har fundet ud af at 20 % af befolkningen bliver ’ramt’ af de skadelige effekter af andre menneskers alkoholdrikkeri. I USA er det 53 millioner mennesker. Tænk engang 53 millioner – og det er videnskabeligt bevist!

For at sætte trumf på, slutter artiklen med følgende svada:

”Når forskerne således sammenligner forskellige substansers indvirkning på både bruger og på andre (altså, passiv brug), skiller alkohol sig, ifølge studiet, ud som den substans, der tilfører andre allerstørst skade.”

Oh skræk, oh jammer. Det er værre end passiv rygning!


Del og hersk

Der er gang i sundhedsbrigadens del og hersk teknik. Vi skal alle sammen sættes op imod hinanden. På denne måde kan sundhedsbrigaden opnå fuld kontrol over os. Tror de. Men der er jo altid masser af medløbere og stikkere der er villige til at bære ved til det bål som de tror andre skal brændes på.


Lidt udenlandske link

Det er naturligvis ikke en ’dansk’ historie. Der er en global spredning. Det er velorganiseret og der er mange penge bag spredningen. Her et lille hurtigt udvalg fra det store udland.

https://www.telegraph.co.uk/health-fitness/body/risk-secondhand-drinking/

https://www.insider.com/alcohol-causes-secondhand-harm-each-year-study-2019-7

https://bigthink.com/surprising-science/alcohol-secondhand-effects

https://globalnews.ca/news/5449765/second-hand-harm-from-alcohol-extremely-prevalent-according-to-new-study/


Tobak-jatak.dk d. 4 - 8 2019






Back to content | Back to main menu