http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Er sundhed fascisme?

Arkiv 2013


Fra tid til anden optræder der, i debatten om sundhed, en henvisning til fascisme. Debattører taler om begrebet sundhedsfasicme
.

Sundhed er utvivlsomt en form for fascisme. Sundhed er optaget af fuld kontrol med befolkningen. Sundhed er totalitært, ligesom fascismen. Men sundhed er beslægtet med en særlig form for fascisme.



Det er ikke alle former for fascisme der indeholder begrebet sundhed som et centralt element. Den italienske fascisme var ikke særligt optaget af sundhed. Denne form for fascisme var mest optaget af at befolkningen skulle være tro overfor den almægtige diktator.

I Argentina udviklede der sig en variant af den italienske fascisme, kaldet peronismen. Lederfiguren var Juan Peron. Han var ivrig ryger. Så naturligvis var der ingen antirygekampagne i Argentina under peronismen. Peronismen syntes i øvrigt ikke at være optaget af sundhed.

Men der findes en form for fascisme, hvor sundhed er et centralt element. I denne form for fascisme spiller sundhed en rolle i forhold til hengivenhed overfor diktatoren. Det er en tysk form for fascisme. Denne fascisme er nazismen.




Sundhed er nazisme

Nazismen var optaget af sundhed i en grad, der er forbløffende lig den form for sundhed, vi ser i dag. Intet er for småt til at sundhed kan bruge det som påskud til at udøve kontrol med befolkningen. Sådan var nazismen også.

Folkesundhed

Begrebet folkesundhed var en integreret del af nazismen. Den mest fremskredne form for folkesundhed indtil det tidspunkt blev praktiseret af nazisterne. Nazisterne lavede sundhedskampagner der gik ud at indoktrinere den tyske befolkning til at spise plantebaseret kost. En vis dæmonisering af kød, smør og æg fandt sted.

Naturligvis dæmoniserede nazisterne også både alkohol og tobak. Begge blev anset for folkegift. Selveste diktatoren, Adolf Hitler, blev fremhævet som et forbillede, idet han på det tidspunkt hverken drak alkohol eller røg. Hitler var desuden i praksis vegetar. Det underforståede budskab var naturligvis at det skulle alle tyskere også være.

Nazisternes kampagner er beskrevet i moderne litteratur. Det bedste eksempel stammer fra bogen ”The Nazi War on Cancer”, af Robert N. Proctor, en amerikansk professor i historie. Bogen er udgivet på forlaget Princeton, USA, i 1999.

I bogen beskrives de nazistiske sundhedskampagner. De var naturligvis først og fremmest baseret på indoktrinering. De kampagner nazisterne kørte, minder i forbløffende grad om de sundhedskampagner der køres i dag. Dagens sundhedskampagner er også baseret på indoktrinering.

Den kampagne, som bogen beskriver mest indgående, er den nazistiske antirygekampagne. Forfatteren er tydeligvis fortryllet af nazisternes antirygekampagne. Forfatteren lader forstå, at dagens antirygekampagne er stærkt inspireret af nazisternes kampagner. Det virker som om forfatteren har overset det forhold, at nazisternes sundhedskampagner blev brugt som magtmiddel til at udøve kontrol med befolkningens adfærd.

Reelt har sundhedsbevægelsen selv bekendt kulør. Sundhed er tydeligvis inspireret af nazismen, som er en særlig form for fascisme. Sundhedsbevægelsens medlemmer er optaget af at realisere nazisternes form for sundhed.

Det er korrekt når debattører bruger betegnelsen sundhedsfascisme om dagens aktuelle sundhedskampagner. Men det ville være mere korrekt at betegne kampagnerne som sundhedsnazisme. For det er hvad kampagnerne er – sundhedsnazisme.




Kilde: The Nazi War on Cancer
Robert N. Proctor
PrincetonUSA, 1999





Back to content | Back to main menu