http://www.Tobak-jatak.dk


Go to content

Main menu:


Kapitel 34 : Men det gjorde Freya, i sin mistænksomme historie

Oda har ordet > Kapitel 1 - 13 > Kapitel 33 - 52

Men det gjorde Freya,
i sin mistænksomme historie,
som havde gjort Odas mistro til Abelonernes dømmekraft større end den allerede var, og da hun tog det billedtæppe hun havde lavet af Freya og hendes katte frem huskede hun hvert eneste ord af deres snak.
Freya: Der er mange katte, fugle og blomster på dine billedtæpper,
men der er en fugl du ikke har lavet.
Oda: Der er mange fugle jeg ikke har lavet, du kan da ikke have set alle tæpperne.

Freya: Jeg har nu set en del af dem, du har vist dem mange steder, og ravnene har set dem alle sammen, de har fortalt at du ikke har en eneste stork, som er en vigtig fugl i Abelonernes historie.







Oda: Er det den med at storken kom med de små børn, som nabokonen dér hvor jeg boede, ville bilde ind mig da jeg selv var barn.
Freya: Det var nu ikke lige det vrøvl jeg tænkte på. Abeloner svælger i misforståelser, mistanker, mistro, mismod, mistillid, mislykke, for slet ikke at tale om mishandlinger, alt i alt er det meget misvisende, det de giver sig af med.

Oda: Alle de ord har jeg engang lavet billeder af. Håbede det kunne blive til en billedbog, som jeg kaldte - Mistanker - med bagsideteksten - Misvisende bog om misforståelser - men jeg fik ikke et forlag med på ideen. Og da tæpperne skulle gengives, lykkedes det ikke få dem tydelige. Jeg opgav det. Men jeg har nogle af tæpperne endnu.



Freya:

Ravnene fortalte om dit forsøg, men det kniber med Abelonernes sans for sprognuancer, ja i det hele taget med nuancer. De glemmer at se på regnbuen, har alt for travlt med at forherlige sig selv.

Oda:

Det har jeg opdaget. Jeg er træt af Abelonerne, men vil finde ud af, hvad det er som har gjort dem som de er. Jeg ved ikke hvorfor, og vil gerne vide hvad der er med den stork, det kan måske forklare et eller andet.

Freya:

Det er en meget gammel historie. Storke er trækfugle og når de ynglede var det på de egne hvor vi holdt til, men de tog væk igen når her blev for koldt, til de steder hvor aberne boede og når de soppede rundt i floden der, knebrede de lystigt løs om, at der oppe nordpå levede nogle kønne skabninger som gik opret på to ben, de havde ingen pels, men lange manker, lys hud og blå øjne. Det var os, for sådan har vi været altid. Storkene brød sig ikke om aber, de var for vilde, smed sten i vandet og var meget støjende. Men aberne må alligevel have lyttet til storkenes knebren - om os.
Dengang en af dem var kommet væk fra sin flok og fik så mange lus i skindpelsen at den plukkede sig halvskaldet og resten af den flok abede efter den, så de blev nødt til at gemme sig for de pelsklædte i huler, kom en eller måske flere i tanker om det storkene havde knebret om. Noget skulle de beskæftige sig med når de ikke turde forlade hulerne, og det blev til en hel masse fjollet pludren, ikke mindst om os. Ingen af dem havde nogensinde set os, vi var alt for langt væk, men det at vi var uden pels passede fint til det de selv havde kludret med. Og så bildte de hinanden ind at de var blevet lige så kønne som os, og dermed kønnere end de pelsklædte.

Oda:
Abelonerne lytter og fatter da ikke det fuglene siger. Og hvor ved du det fra?
Freya:
Fra ravnene, der er ravne næsten overalt, og tidligere fattede selv aber det andre arter meddelte hinanden.
Oda:
Det gør de ikke mere, og med det du fortæller blev I til en slags forbilleder, selvom de aldrig havde set Jer.
Freya:

Vi kendte heller ikke til aber, der var ingen på vores kanter, kødædende dyr var der heller ikke så mange af, et par ulve og højt imod nord var der bjørne, men de holder mere af honning end kød. Hos os passede hver art sig selv, åd det de havde brug for at æde, det gør vi også, det er livets vilkår, og når det ikke bliver overdrevet er der en fin balance i det hele. Abelonerne tror vi lever af luftsteg og vindfrikadeller, de misforstår så meget - overser:


at kloden udmærket kan klare sig uden dem,
men de kan ikke klare sig uden kloden!






Back to content | Back to main menu